800 samlet til festdag i Musikkens Hus

Af Marie Hoehl Tolstrup

På en dag, hvor små prinsesser og superhelte flokkes til børnekarneval i Aalborgs gader, flokkes en helt anden slags superhelte i Aalborgs kirker.

Klokken 10.00 ringer tre aalborgensiske kirker nemlig synkront ind til Stiftsmenighedsrådsmøde 2025 – en festdag for de mange menighedsrådsmedlemmer, der hver dag sørger for, at folkekirken er til stede i alle afkroge af det store stift i nord.

Godt 800 menighedsrådsmedlemmer har valgt at tilbringe denne lørdag formiddag sammen, hvor Vor Frue Kirke, Ansgars Kirke og Budolfi Kirke åbner dørene til gudstjeneste, inden turen går videre til Musikkens Hus.

Biskop: - I er det afgørende tandhjul i folkekirken

Til et arrangement i Musikkens Hus hører naturligvis god musik, og det står rektor for Vestervig Musikskole, Martin Gade, og Natasja Kutsko Jensen for.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen byder velkommen med ordene:

- I er det afgørende tandhjul i folkekirken. Hos jer menighedsråd hviler folkekirkens folkelige forankring. I skal have tak for jeres ansvar og vilje til at være kirke på lige netop det sted, I er.

Et 'window of opportunity'?

Kirkeminister Morten Dahlin hopper (bogstaveligt talt) på scenen i den store sal i Musikkens Hus, som første gæstetaler på programmet.

Kirkeministeren lægger ud med en tak til de mange nord- og nordvestjyske menighedsråd, der er mødt frem på denne solrige lørdag i maj.

- I er et godt bevis på, at der er masser af saft og kraft i den danske folkekirke.

Kirkeministeren taler om de mange ting, der p.t. sker på det kirkelige område.

- Der sker mere på det kirkelige område i dag, end der har gjort i lang tid, konstaterer ministeren og nævner blandt andet ny rapport med en række anbefalinger, som skal sikre en bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.

Morten Dahlin kommer også omkring den nye menighedsrådslov og debatten om dobbelt medlemskab.

- Jeg tror på, at kirken har et ’window of opportunity’. Der er en efterspørgsel efter det, kirken kan; forbundethed og fællesskab, afslutter ministeren efter en kort spørgerunde fra salen.

Journalist og debattør Anna Libak hopper (også bogstaveligt talt) på scenen som næste taler, og rejser spørgsmålet ”I hvilken grad er Danmark et kristent land?”

-Vi er i disse år vidne til, hvad vi kan kalde en kristen vækkelse. Og også en politisk kappestrid om, hvem der kan være mest kristen. Det er nyt, begynder hun, inden oplægget fortsætter med håndsoprækninger i salen og skarpe betragtninger om danskernes måde at være troende på.

"Det betyder noget at være afsted sammen"

I pausen bliver dagens første oplæg livlig drøftet, og snakken ved de høje caféborde vidner om godt humør og gode forventninger til resten dagen.

En flok fra flere forskellige steder i stiftet har fundet sammen i kort afstand til kagebordet.

”Det betyder bare noget at være afsted sammen på tur”, ”Det er godt for os at komme lidt ud af vores egen kirke og møde nogle andre menighedsrådsmedlemmer”, ”Det er sådan nogle spændende oplægsholdere” lyder det over kaffen i en hurtig rundspørge til, hvorfor de hver især har valgt at tilbringe en hel lørdag i Aalborg.

Klokken ringer, og alle skynder sig tilbage på pladserne i den store sal med de karakteristiske amøbeformer på væggen.

Selvet er blevet vor tids religion. Men vi har brug for noget andet.

Da alle igen er på plads i de røde sæder, tager professor og forfatter Svend Brinkmann som den sidste gæstetaler springet op på scenen. Der er gået helt sport i scenehop.

Med udgangspunkt i sin bog ”Mit år med Gud” fra 2020, afdækker Svend Brinkman tegn på, at alle mennesker – om de vil det eller ej – har tro. Også selvom det synes, som om selvet er blevet den nye religion, og frelsen er blevet til selvrealisering.

- Psykologiens og øvrige videnskabers forståelse af fænomener som tilgivelse, kærlighed og sorg er utilstrækkelige. Vi har brug for et andet perspektiv. I kristendommen ligger et sprog og en forståelse for dette, og vi har brug for kirken til at bevare det sprog og den forståelse, siger Svend Brinkmann.

"Måske er det i virkeligheden nu, vi skal kende vores besøgstid"

Som sidste taler går biskoppen igen på scenen for at runde dagen af. Her dog uden hop. Der må trods alt være en grænse.

- I har i dag hørt, hvilken positiv indstilling der er til kirken og kristendom, men også en forventning om, at vi tager skeen op, siger biskoppen til menighedsrådene i salen.

- Det er første gang i mange år, at politikerne taler om de her åndelige spørgsmål, og det er måske nu, vi skal give dem en bane at spille på. For vi har sproget for de her ting. Måske er det i virkeligheden nu, vi skal kende vores besøgstid.

Folkekirken er en håbsinstitution, og alle skal være omgivet at et tilbud, ikke tvang, om evangeliets håb, siger biskoppen med henvisning til et citat af tidligere biskop P.C. Kierkegaard.

- Folkekirken er, hvor folk er. Det betyder ikke, vi skal være til stede på samme måde alle steder, men vi skal være alle steder. Ingen må efterlades. Det er den høje ambition, som vi skal have.

Der spørges efter folkekirken

Kirken er allerede til stede fra nord til syd og øst til vest i Danmarks nordligste stift. Og der er bud efter folkekirken, fortæller biskoppen.

- Vi bliver spurgt efter. På handelsskoler og hospitaler. Som jeg sjældent har oplevet det. Derudover forvalter I menighedsråd også det største kulturudbud, der er i regionen. Det skal I huske. Det er vigtigt og afgørende arbejde.

- I skal simpelthen have en kolossal TAK for det frivillige arbejde, I alle yder. Læg mærke til, hvor stor positivitet dagen har vist, der er omkring jeres arbejde. Tak fordi, I tager arbejdet på jer!

Stiftsmenighedsrådsmødet – og børnekarnevallet - 2025 er forbi, og alle de nord- og nordvestjyske superhelte myldrer igen ud og hjem for at løfte opgaven med at være kirke på netop dét sted, hvor de er.