På nordvæggen hænger et stykke fra en gammel altertavle, et epitafium og et gravmæle. I sydvæggen er indmuret flere gravsten, der tidligere har ligget i gulvet. I begge sider står en gammel korstol. Den nordlige kaldes præstestolen og den sydlige degnestolen.
Alterbordet er bygget af granitkvadre, men for flere hundrede år siden beklædt med pommersk fyr. Det siges, at alterbordet indeholder et relikviegemme med rester af Sankt Thøger.
De store lysestager er af malm, men har ingen indskrift.