x
Historie
-
Romansk kirke bestående af skib og kor samt våbenhus fra midten af 1800-tallet.
-
Nordvinduet i koret er det eneste oprindelige vindue, mens korets østvindue fremtræder som niche.
-
I 1905 blev skibets sydmur sat om, og derved forsvandt alle spor af syddøren. Norddøren blev udvidet i 1936.
-
På stenstolperne ved indgangen til kirkegården står der »HWBPFG 1801«. Det hentyder til herremanden hr. Wandborg på Frøslevgaard, der ejede kirken i 1801. Sønnen endte sit liv som fattiglem i Skallerup sogn. Lågerne er udført af Otto Gro Nielsen.
-
I 1600-tallets første halvdel var det skik, at en mand, der fæstede en gård, skulle give 2 slettemark til kirken for dens armods skyld. Sognemændene overtog kirketienden i 1674. I 1720 blev den overdraget til Ole Mortensen Qvist, Nykøbing. Den blev selvejende i 1914.
-
Den murede klokkestabel ved korets østgavl er fra o. 1850. Klokken er fra 1400-tallet. En indskrift lyder – i oversættelse fra latin: »Hjælp, Jesus af Nazareth, jødernes konge.«