Epitafium for Maren Jespersdatter og Else Rasmussen fra 1780-90. Det svarer til et epitafium i Sennels kirke. Men i modsætning til Sennels har det bevaret sit hængestykke.
»Lige i Chors Døren næst ved Fonten og herneden for hviler den jordiske Del af tvende hæderbaarne Matroner, den ældre, Madm Maren Jespers Datter, fød i Junged Præstegaard i Salling d. 15. Januar 1687. Faderen s.t. Her Jesper Altenhoff, Sognepræst for Junged og Thorum Menigheder, Moderen Else Christens Datter; død på Irup d. 13. Juli 1770 i sin Enke Stands 25. Aar og sin Alders 83de Aar 6 Maaneder. En Moder til 5 Børn.
Den yngre, Madm Else Rasmussen, fød i Colding d. 12. August 1735. Faderen s.t. Her Regiments Quarteer Mester Rasmussen, Moderen Magdalena Sophia Fog; død i Schyum Præstegaard d. 13. Januar 1794 i sin Alders 58. Aar 6 Maaneder, Ægteskabs 34. Aar. En Moder til 12 Børn.
Gud give dem begge en glædelig Opstandelse.
Dennes Ægtemand hr. Christen Høier, Sogne Præst for Schyum og Hørdum Sogne i 49 Aar, døde i Schyum Præstegaard 19. April 1808.«