Døbefonten er romansk. Den har en enkel mundingsprofil og bægerblade med dobbelt kontur. Foden har små hjørneknopper. Bægerblade og hjørneknopper er almindelige i Thy som f.eks. døbefonten i Thisted kirke. Men stilen er afvigende. Lignende døbefonte findes i
Fadet er hollandsk fra o. 1625. Motivet er syndefaldet. Der er en indskrift på hollandsk rundt om motivet: »Hadt Adam gedaen Godts woort wys so waer hy gebleven int Pardys.« (Hvis Adam havde gjort Guds ord, var han blevet i Paradis.)
Dåbskanden er købt på en auktion i Aalborg i 1920. Motivet er spejderne, der vender tilbage til Moses fra det forjættede land med en vinklase så stor, at der skal to mænd til at bære den, som tegn på landets frugtbarhed. Se 4. Mos. 13,23.