Jonas kastes i havet og bliver slugt af hvalfisken. Til højre slipper Jonas ud af hvalfisken igen. I skriftbåndet står der: Jonas profet. Længst til højre ses byen Nineve, som Jonas først ville undgå at rejse til, og forneden ses Tarshish, som han ville flygte til og derfor havde fået skibslejlighed til.
Af disse motiver kendes kun dommedagsmotivet fra tiden før reformationen. Da tilbedelsen af helgener faldt bort med reformationen, forsvinder helgenbilleder efterhånden ud af kirkens billedverden. Nye motiver finder man både i Det gamle og i Det nye Testamente. Før reformationen holdt man sig næsten udelukkende til nytestamentlige motiver som Jesu fødsel, lidelseshistorien og opstandelsen.
Rankerne minder om de samtidige kalkmalerier i Gjøl kirke.