Alterbordet rummer et lille relikviegemme, men man ved ikke, hvem kirken er indviet til.
Altertavlen er fra 1670 og forsynet med billeder i 1722 af M.C. Thrane. Hovedbilledet er et fornemt træskærerarbejdet fra slutningen af 1400-tallet.
Meget tyder på, at altertavlen har forbindelser til Tyskland, idet tavlen har lighedstræk med billedskærerkunst fra Slesvig-Holsten, Würzburg, Erfurt og Alsace. Måske er der tale om et importeret arbejde.