Alterbilledet er udført af Poul Anker Bech kort før sin død i 2009. Lars-Erich Stephansen fortolker det således: Motivet er mennesker på livets kant. De går let og afslappet som på en søndagstur uden at ænse, at menneskelivet altid leves ude på kanten, hvor afgrunden er nær. I forgrunden er der en person, der kæmper sig op. Ellers går de i grupper. I horisonten længst ude til højre går en person. Også han er alene. Han er på vej i døden, hvor mennesker altid er alene. Hvis man vender billedet på højkant, vil skyen længst til højre i billedet ligne et hav og en venlig kystlinje. Det er således troens perspektiv. »Hvad Poul Anker Bech selv troede og mente, siger billedet intet om; for han blev ikke sat i verden for at give svar, men for at stille spørgsmål på baggrund af det, han ser. Eksistentielle spørgsmål. Med alterbilledets dobbeltperspektiv har han givet plads til både troen og tvivlen. Han har konfronteret den kristne traditions evighedslængsel og modernismens afvisning: der er kun, hvad du ser.«
Se hæftet, der er udgivet i anledning af kirkens 100 års jubilæum side 15-17.
Krucifixet på alterbordet er udført af Niels Helledie. Det kombinerer korsets træ med livets træ.
Ved 25 års jubilæet i 1934 afskaffede man fælleskalken ved altergangen, og der blev anskaffet 50 særkalke. Alterskranken fik en hylde påmonteret.
Kor
Alterbillede af Poul Anker Bech, 2009.
Krucifix udført af Niels Helledie