x
Historie
-
Bjergby kirke har en usædvanlig grundplan, idet den består af romansk apsis og langhus - det vil sige uden kor. Udover Bjergby kirke er der kun to andre kirker, der oprindeligt er opført som langhuskirker: Vester Vandet og Bur (ved Hostebro). Ræhr kirke har fået langhus i forbindelse med en senere ombygning.
-
Våbenhuset er fra midten af 1800-tallet. 1803 nævnes et andet våbenhus, der havde bindingsværk og blytag.
-
Murene er kraftigt omsatte, så stort set alle arkitektoniske detaljer er forsvundet. Vinduerne, der er nyere, har flade runde buer.
-
Kirken var i privateje fra 1721, men blev selvejende 1. juli 1916.
-
Klokken blev omstøbt i 1919. Den gamle klokkes indskrift er kopieret over på den nye: »Anno D(omi)ni mcdlxxxvi sa(n)cte Johan(n)es evangelista, help Maria.« (I det Herrens år 1486, til sanct Johannes evangelist, hjælp Maria.) - Klokken hænger i en klokkestabel på vestgavlen, men i 1803 omtales et klanghus af eg.