Fonten er af thybotype og svarer til døbefonten i Alsted kirke.
Fadet, der er af kobber, stammer fra 1890.
Et ældre dåbsfad findes i Nationalmuseet. Det er af tin og blev købt i 1687 hos Frederik Tinstøber i Aalborg. Præsten Oluf Jensen Jylby skrev: »Thi Fonten er ikke tæt eller kan holde Vandet; for en liden Klokke, som Munkene har brugt i gamle Dage, kan faas en smuk Tinfad at betjene Daaben over, om ikke andet.« I bunden af fadet findes en fremstilling af Lot og hans døtre.