Nis Gertsen fortæller om døbefonten:
»Det ser ud, som Kirken er brændt engang i det 14. Aarhundrede. Da der i 1909 blev lagt Teglstensgulv i Koret (paa Grund af Svamp i Bræddegulvet), og Muldjorden blev fjernet og erstattet med frisk, fandtes der nemlig under Korets Gulv noget smeltet Glas og en Del forkullet Træ. Under Alterets Fundament laa en lille Sølvmønt (Brakteat), udstedt i den holstenske By Oldesloe netop i det 14. Aarhundrede. Det ligger nær at antage, at denne Mønt er tabt eller nedlagt under Kirkens Genopførelse efter Branden. Ligeledes fandtes en stor Sten, der synes at have været udsat for Paavirkning af Ild. Den har plant tilhugget Overside og er utvivlsomt Kirkens første Alterfod. Den staar nu oprejst uden for Kirkedøren, hvor den forhaabentlig faar Lov at blive staaende fremdeles. Granitdøbefonten stammer lige saa vel som Kirken fra den romanske Tid og er uden al Tvivl den oprindelige. Den er udhulet til en dyb Kumme og vidner saaledes om Tider, da Smaabørnene blev døbt ved Neddykning og ikke som senere ved Overøsning. Den har Revner, som rimeligvis ogsaa stammer fra Branden. Men den er solidt klinket med Kobber. Ogsaa Døbefontens Sokkel var sprængt, men blev holdt sammen med stærk Kalkmørtel. Den blev i 1912 erstattet med en terningformet Granitsokkel. Resten af den oprindelige opbevares paa Musæet i Hjøring, hvor der forøvrigt ogsaa ligger et meget medtaget Ligtræ fra Em Kirkegaard.«
Detalje af dåbsfadet. Herom fortæller Nis Gertsen:
»Paa dets bund ses Fremstilling af Marias Bebudelse med en aldeles ulæselig Omskrift. Paa Fadets Rand læses I.H.B sal. M.I.B. samt aarstallet 1714. Bogstaverne betyder Jens Hansen Bergh og dennes afdøde Hustru Maren Jensdatter Budtz. Bergh var for øvrigt Fader til Pastor Bergh i Vraa (se Epitafiet i Vraa Kirke). Han var Købmand i Aalborg, da han i 1689 købte Boller i Taars Sogn med tilhørende Gods, deriblandt Mellergaard, Østergaard og nogle Huse i Stenvad, men intet i Em. Da Frederik den Fjerde under den store nordiske Krig var i i pengeforlegenhed, solgte han adskillige Kirker, deriblandt Em, som i 1711 blev tilskødet ovennævnte Bergh til Boller. Det var altsaa som Kirkeejer (Tiendeejer), han i 1714 skænkede Daabsfadet til Em Kirke. I Skødet er nævnt Kirkens Indkomster, da Salget fandt Sted. Tienden var 4 Tdr. Rug, 12 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre og beregnedes til 18 Tdr. Hartkorn. Til Kirken hørte følgende Gods: Skyld af Mtr. Nr 9 i Em By, daværende Ejer Søren Sørensen, Tip-Tip-Tip-Oldefader til Gaardens nuværende Ejer Oluf Pedersen. Skylden var Hartkorn 0-7-1-2. Endvidere Skyld af Matr. Nr. 4 i Serreslev By, Hartk. 2-0-1-1. 9 Agre Matr. Nr. 2 i Stenum By, Hartk. 0-4-2-2. 2 Agre Matr. Nr. 8 Manna By, Hartk. 0-0-3-0. Desuden Bygafgift af Søren Pedersen og Peder Larsen, Stenbjerggaard, 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Og Bygafgift af Jens Madsen i Kokholm i Stenum 2 Skp. Byg (af Strepengen i Em Mark i Kokholms Kær, nu mellem Kalum bæk og Jernbanen). Disse Bygafgifter var kapitaliseret til 17 Rdl. 3 Mark. Ialt beregnes Kirkens Hartkorn til 21 Tdr. 5 Skpr. 0 Fdk. 2 Alb. ˆ 34 Rdl. pr. Tønde. Altsaa en Indtægt af ca 740 Rdl. Normalt skulde der nok kunne blive et pænt Overskud til Tiendeejeren.«