Alterbordet er omhængt med et klæde med guldkors midt for.
I koret står to skriftestole med tekster på.
Alterstagerne er fra år 1500. På den ene stage findes indskriften: »Anno Domini MV hundert do gaf Hans Ilder dess luchter.«
Alterskranken er udsmykket med fornemt snitværk.
En engel med flammesværd afslutter bænkeraderne i hver side og markerer overgangen til koret.
Stolen i nordsiden bærer to indskrifter. På vestsiden står der:
»Lad andre ickun løbe hen
At faae ved Antichristi Pen
Sig AfladsBreve skreven
Her faar en angergiven Aand
Ved JESU troe Sit Syndebaan
Opløst og Sønderreven.«
På skriftestolens sydside står der:
»En naadestoel du finder her
Om du i tide Knæler
Men DommeStolen bier der
Om du for længe dvæler.«