x
Forskelligt inventar
-
Over orglet en figur af Gud Fader, der er en rest af en nådestolsgruppe, der har fremstillet Faderen, Sønnen og Helligånden. Den stammer fra o. 1475 og har sikkert haft sin oprindelige plads som alterbillede ved et af kirkens altre. Klokken og hammeren er en senere tilføjelse. Den ses bedst fra pulpituret i skibets nordside.
-
Tårnrummet og kælderen derunder har været anvendt til begravelser. Rummet blev nyindrettet i 1700, og i den forbindelse blev døren sat ind.
-
Engel i bronze udført af Thorvald Odgaard i 1996 i forbindelse med kirkens genåbning efter en langvarig restaurering. Den er skænket af Inger Bondesen, hvis far, Th. Bondesen, var sognepræst og provst i Nibe-Vokslev 1920-52.