Alterbordet er romansk. I bordpladen, der er en monolit, findes en nu tom helgengrav. Panelet er fra o. 1600. Forsiden har 4 arkadefelter, men enderne har 2.
Bag borten på alterdugen er en indskrift på latin: »Sic Deus dilexit mundum, ut fili(um) suum unig enitum daret, ut qui credit in eum non pereat se(d v)itam æternam habeat. - Således elsked Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, så at den, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Johs. 3,16.
Alterstagerne er fra o. 1675.
Den fladbuede dør i korets nordvæg fører ind til sakristiet. På tavlen over døren findes beslag m.m. fra de kister i sydkapelle, der i 1929 blev nedsat på kirkegården.
Apsis har bevaret sit hvælv. Buen er meget flad. I modsætning til korbuen har den kragsten.
På korets nordvæg fandt man i 1925 spor af kalkmalerier i slægt med kalkmalerierne i sakristiet. De var dog ret medtagne, og man besluttede at kalke dem over.
Panel foran alterbord
Alterstage
Præstetavle
Præstetavle
Præstetavle