Gris med armbrøst
Som afslutning på Sæbyværkstedets udsmykning er der på nordvæggen placeret en gris bevæbnet med en armbrøst, et stort pilekogger og en vældig krumsabel. På fødderne har den højhælede træsko, såkaldte patener, som fine folk brugte i begyndelsen af 1500-tallet. Ovenover ses ordene »brutta«, der betyder fæl, og »merdosa«, der betyder fuld af lort.
Middelalderens dyresymbolik kan give et indtryk af, hvad grisen betyder. Der findes en lutspillende gris i Vrå kirke. Dér tolkningen klar nok, idet grisen akkompagnerer Jesu lidelser på en lut. Ifølge en tradition siden antikken repræsenterer svinet det onde. Det understreges i Nibe af ordene »brutta« og »merdosa«. Det onde indbefatter vel også det latterlige og meningsløse – understreget ved grisens fodtøj: Kan man forestille sig noget mere latterligt og meningsløst end en gris, der ikke vil have snavsede fødder? Våbnene antyder det ondes magt. Og anbragt lige overfor den store og dominerende dommedagsscene må denne mærkelige bevæbnede gris symbolisere det onde, der skal stå til regnskab på dommens dag.
Der findes endvidere en gris med armbrøst i Vesterø kirke, som også er udført af Sæbyværkstedet.
Vrængemasker
Sæbyværkstedets udsmykning afsluttes nedadtil med et draperi – se billedet af dommedag – af den slags, som normalt sidder nede i gulvhøjde, men her er det anbragt lidt over underkanten af vinduet for at give plads til Sebberværkstedets udsmykning. Midt for på gjordbuen på sydvæggen afsluttes det dog af manden længst til venstre, der trækker ud i mundvigene og rækker tunge. Øverst står der »ba fyn«, som betyder pu-ha.
På nordvæggen – faktisk mellem apostlene – ses en anden vrængemaske. Den slags vrængemasker er der mange af i danske kirker, men der er endnu ingen, der har givet en tilfredsstillende forklaring på fænomenet.
Kristoffer
Den store og stærke Kristoffer, der hellere ville tjene Kristus ved at gøre noget for sine medmennesker frem for at studere Skriften i et kloster. Han er nær ved at segne under vægten af, hvad han tror er et lille barn. Men i virkeligheden bærer han Kristus selv, ham, der bærer al verden. Kristus kendes på korsglorien, og man kan lige ane, at han sidder med jordkloden i sin hånd. Den er opdelt i tre felter svarende til de tre verdensdele, man kendte i middelalderen: Europa, Afrika og Asien.
Kristoffer kommer af det latinske ord Kristoforus, som betyder den, der bærer Kristus.
Normalt er Kristoffer-billeder anbragt lige overfor indgangsdøren (se f.eks. Kristoffer-billedet i Skt. Hans kirke, Hjørring). Folketroen sagde, at hvis man havde set et Kristoffer-billede, ville man ikke dø den dag uden at have fået syndernes forladelse. Måske har der været en indgang til sideskibet udefra, da billedet blev malet?
Moses
Moses ved den brændende tornebusk på nordvæggen ind mod skibet. Billedet er noget medtaget og utydeligt. Det skyldes, at der har stået en kakkelovn på stedet.