Pulpituret består nu af 19 billedfelter, men det har oprindeligt bestået af i alt 31. De tiloversblevne billedfelter er nu anbragt på væggen bag pulpituret og kan ikke ses nede fra kirken.
Der findes en giverindskrift, der lyder:
Til Guds ære kierchens prydelse og menighedens høyfornöden beklædelse er dette pulpitur af Kong: Majst: birkefoget her i Nibe ædle og velviise Knud Pedersøn: samt han dydædle kiæriste Maren Andreisdatter Gjedzman på dens egen bekostning med kierchens høye patrons samtyck paa dete sted opsat aar 1707.
Under hvert billede fortæller et rim den historie, der hører til billedet.
Nadveren: Hvor Jesus med sine Nadveren holdte
Førend Ham Judas Iscarioth soldte
Fodvaskningen: Mesteren der de og Nadveren endte
Sine discipler med FoodeTvæt tiente
Jesus i Getsemane Have: Men udi Haufven stod Jesus i vofve
da Peder, Jacob og Hans monne sofve
Judas' kys: Der Judas Jesum med et Kys forraadte
Skaren strax Jesum at gribe fremtraadte
Jesus for Kajfas: Jesus af Tieneren sloges paa munden
I Caiphæ Sal af jøderne bunden
Peters Fornægtelse: Petrus som vilde for Jesu forfægted,
Ham i to Hane-gal tre gange nægted
Judas begår selvmord: Judas fortviflet med ….
saa ald hans Indvold af ham mon udvelte
Piskningen: Jesum Pilatus uskyldig hudstryge
loed og saa dømte Ham at gaa medtryge?
Tornekroningen: Strids-mænd med Jøder som var sammenrotted
Jesum i Purpur tronkronet bespotted
Se, hvilket menneske: See hvilcket Mennske Pilatus siger
Kaarsfæste med stort skrig Jøderne skriger
Pilatus vasker hænder: Jesum Pilatus med bloddommen fælded,
og i Hans blod sig uskyldig formælded.
Korsbæringen: Jesus Bar Self sit Kaars men der de Mødte
Simoni, Ham under Kaarset de Nødte.
Korsslagningen: Jøderne Jesum paa Kaarset loed fæste.
Men de Hans Overskrift harmelig læste.
Korset rejses: Jesus af Nazareth Jødernes Konge.
Hannem de Reyste, ja ryste og gonge.
Kristus og røverne: Ved Jesu høyre og venstere Side
Hengdte to Røvere, der Hand mon lide.
Jesus får eddike: Jesu med Edick og Isop Een skienckte
Der Hand bespotted træt og tørstig hengdte.
Jesu mor og Johannes: Jesus Paa Kaarset sin Moder husvaled
Der Hand Self Hende Johanni befaled.
Josef hos Pilatus: Joseph Pilatum Self ombede torde
At hand maatt Jesum nedtage og Jorde.
Nedtagelsen af korset: Jesus nedtages hans been de ey brøde
som de ved Røverne førend de døde.