x
Historie
-
En runeindskrift i koret giver en mulig datering til omkring 1200. Den romanske del af kirken består af skib, kor og apsis.
-
De tre vinduer i skibets sydside er ikke oprindelige, men erstatter to mindre vinduer. Apsis har haft tre vinduer, der nu er muret til. Syddøren er tilmuret, mens norddøren er udvidet og anvendes endnu.
-
Tårnet er formentlig først bygget til en gang i 1500-tallet. Det er opført af mursten og nogle granitkvadre, der sikkert stammer fra kirkens vestgavl. Ved et syn i 1688 hed det: "Så vi tårnet på alle sider og kanter at være ganske forfalden, så dersom det ikke i tide får hjælp, frygtes, at det med det første falder ned." I 1694 bliver der gennemført reparationer, men ved et syn igen i 1705 anføres det, at tårnet »højligen behøver reparation«. I 1949 blev det gamle tårn revet ned, og det nuværende opført med samme dimensioner.
-
Klokkeindskrift: »dvm X vita manet X studiamus honeste posse mori et petrus laurentii (m)clxxxvi« - Mens livet varer, lad os stræbe efter at kunne dø hæderligt. Peter Lauridsen 1586. Han har bl.a. støbt klokkerne i Astrup, Sindal og Mygdal.