Stenen er så usædvanlig, at det er blevet forslået, at det slet ikke er en gravsten. Men dens mål og dens trapezformede facon svarer til de middelalderlige gravsten. Tovsnoningen og tovstaven, der indramer motiverne, er også typisk for en gravsten.
Den har været brugt som døroverligger i kirkens syddør med billedsiden nedad. Det er forklaringen på, at billederne er usædvanlig vel bevarede. Men det er sikkert ikk dens oprindelige placering. Ved en ombygning af kirken i 1905 blev den flyttet til sin nuværende plads inde i kirken på skibets vestvæg.
Det usædvanlige ved stenen er motiverne. Set fra venstre er der to ryttere i kamp, dernæst to soldater til fods, der kæmper med hinanden, og til sidst to ryttere, der fremviser en falk. Det sidste skal nok forstås som en form for magtdemonstration.
Rytterkampmotivet findes ikke på andre kendte gravsten.
Det første kendte eksempel på anvendelse af rytteri i kamp er slaget ved Fodevig 1134. Rytterkampscener findes desuden i kalkmalerier i en række kirker i perioden 1200-1250. På den baggrund kan man antage en datering til begyndelsen af 1200-tallet.
Der er givet mange fantasifulde forslag til, hvad kampscenerne skal betyde. Thorkild Heilskov Rasmussen foreslår, at motivet er Theodorik, der i 488 fik til opgave at generobre Italien fra den germanske lejetropanfører Odovakar. Tolkningen bygger på, at nogle relieffer i San Zeno kirken i Verona har de samme scener og i samme rækkefølge som Bislevstenen. I den tidlige middelalder var der tætte forbindelser til Norditalien.