Hovedfortællingen i dette fag er Verdensdommen. Den dømmende Kristus troner i øst-kappen, mens Himlens borg ses til venstre for ham og Helvedesgabet til højre. Overfor Kristus - i vestkappen - er det usædvanlige motiv Manden på dødslejet.
Kristus med korsglorie sidder på regnbuen i en folderig dragt, der er anbragt således, at mærket efter i spydstikket i hans side er synligt, ligesom man kan se naglegabene i hænder og fødder. Der er m.a.o. tale om den opstandne. Fra hans højre mundvig udgår en lilje - symbol på nåde, og fra hans venstre udgår et sværd - symbol på dom. Til venstre i billedet står jomfru Maria og til højre Johannes Døberen. De har hænderne foldet i bøn, idet de går i forbøn for dem, der skal dømmes. De har begge glorier. Johannes, der knæler, kendes på sin kameluldsdragt. Maria har blottet sit ene bryst. Med højre hånd løfter hun det frem mod Kristus. Fra andre lignende fremstillinger ved man, at hendes ord er: »De mennesker, der nu skal dømmes, er afhængige af dig. Når nu du dømmer dem, så husk på, at du selv har været afhængig af andre mennesker som den gang, da du diede dette bryst.« Forneden på begge sider af Kristus ses de døde stå op af deres grave. Nogle har søgt tilflugt bag Marias barmhjertigheds kappe. Øverst ses en engel med domsbasun. I skriftbåndet står der: »Surgite mortui ... rejs jer I døde.« I skriftbåndet over Johannes står der: »Ite maledicti in ignem eternam ... gå I fordømte til den evige ild.« Og i skriftbåndet over Maria står der: »Venite benedicti patris mei precipite regnum ... kom, velsignede, I skal modtage min faders rige.«
Herover ses nordkappen med Himlens Borg. Sct. Peter står i midten med nøglen til Himlens borg. Indenfor ses de frelste - heriblandt både en munk, en biskop og en pave, ligesom de også ses i skaren, der venter på at blive lukket ind. - Øverst ses noget af en domsbasun og skriftbåndet, der siger: »Venite omnes ad iudicium ... Kom alle til doms.«
Den døende ligger i sin seng. Bag sengen står en mand og en kvinde, der er mest optaget af hinanden. Er det hans liv, der passerer forbi? Eller er det hans kone, der har gang i noget? I hvert fald tager djævlen den døendes sjæl, mens en engel tørrer en tåre bort. Motivet, der stammer fra en af middelalderens Ars moriendi-bøger - bøger om kunsten at dø - findes i dansk kalkmaleri kun her og i Vrå kirke. I Vrå får det dog en anden ende. Der er djævlen og englen i kamp om den dødes sjæl, og det ser ud, som om englen vinder.
I dette fag afbildes de 4 af de oprindeligt 8 munke med musikinstrumenter i hænderne, mens de to munke i nederste række har en bog i hånden.
Instrumenterne her, der jo er sammenstillet med Verdensdommen, forekommer ellers sjældent eller aldrig i den sammenhæng. Det er alle sammen instrumenter, der normalt bruges til lovprisning. Det kunne således tænkes, at de skal lovprise Jomfru Maria, der har fået en fyldig fremstilling i kirkens to østligste fag.
Kilde: Dorthe Falcon Møller: Klang på kalk - Musiksymbolik i dansk kalkmaleri. 1996. Side 82ff.
På gjordbuen findes en fremstilling af Hieronymus. Han var kardinal og kirkefader og levede 340-420. Han oversatte Det Nye Testamente fra græsk til latin - den såkaldte Vulgata, der stadig er normgivende i den katolske kirke. Hieronymus var eremit (eneboer) i mange år, hvor han blev ven med ørkenens dyr. Han afbildes med kardinalhat og løve. Løven er der dog ikke mere tilbage af på dette billede.
Billederne af Verdensdommen og Manden på Dødslejet er nært beslægtet med kalkmalerierne i Vrå kirke.
Sydkappe: De Fordømte. Tidens tand har desværre gnavet voldsomt på dette billede i syd-kappen. Der er dog bevaret så meget, at der ikke er tvivl om indholdet. Til højre ses helvedes gab parat til at sluge de dømte. I skaren af dømte ses både en pave og en biskop. Forrest går en djævel med en basun: »Venite maledicti in ignem ... gå I fordømte i ilden.« Fra oven kommer en trompet med et skriftbånd med teksten: »Venite ad iudicium ... Kom til doms.« Til venstre ses et par uhyrer med bukkehorn.
Vestkappe: Manden på Dødslejet.
En munk står med noget, der kunne ligne en triangel, som var et yndet instrument i middelalderen.
Munk med håndorgel i kolbeblomst
Munk med lut i kolbeblomst
Munk med harpe i kolbeblomst
Munk med bog - har sikkert siddet i kolbeblomst
Munk med bog i kolbeblomst
Hieronymus