Billedsten

• 

  Løve-stenen er anbragt lige til venstre for indgangen fra gården lidt over gulvhøjde. Stenen har først fået denne plads i 1950'erne. På daværende tidspunkt lå den i en dynge sten ved klosteret. Dens oprindelige herkomst er uvis. Måske stammer den fra en middelalderlig kirke på stedet, der har været forløber for den nuværende?

  Betydningen af løven unddrager sig ofte en præcis ikonografisk tolkning, idet den kan have flere betydninger:

  1. En løve med et menneske i gabet eller mellem poterne (er det det, vi ser her?) knytter i kirkekunsten an ved Salmernes bog 22,20-22a: "Men du, Herre, hold dig ikke borte, du, min styrke, skynd dig til hjælp! Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene, frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn!" Motivet findes bl.a. i domkirken i Pisa (det skæve tårn) med denne indskrift: "Fri os fra løvens gab, Herre!" og på en fornem bronzedør i Novgorod.
  2. Samsons kamp med løven (Dom. 14,6) er et sindbillede på de onde magter, der er overvundet af Kristus.
  3. Davids kamp med løver og bjørne blev forestået som en foregribelse af Kristi nedfart til dødsriget. - 1. Sam. 17-34-36: "Men David svarede Saul: 'Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden, gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel. Både løver og bjørne har jeg slået ihjel, herre. Nu skal det gå denne uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende guds slagrækker."
  4. Løven, der vækker sine unger, bliver fra det 12. årh. et billede på Kristi opstandelse.
  5. Et eksempel på løven som dommer og forløser fra synd og død findes i katedralen i Jaca, Huesca. Løven identificeres med andre ord klart med Kristus.
  6. Johannes' Åbenbaring 5,5: "Men en af de ældste sagde til mig: 'Græd ikke! For løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl'" - Dette udsagn overføres tidligt på Kristus.

  »Abekatten« er nok ikke en abekat, men forestiller et væsen, der er halvt menneske, halvt dyr. Tolkningen er usikker. Det er blevet foreslået, at det skulle være Fenrisulven. Stenen er nævnt første gang 1735. H.C. Andersen har lagt mærke til den, og i sin rejsedagbog kalder han den for en abekat.

• "Abekat"