x
Historie
-
Skib og kor er romansk. Våbenhuset er sengotisk.
-
Våbenhuset er opført foran norddøren. Murene er opført af kløvede kampesten. Det er teglhængt, mens skib og kor er blytækket.
-
Alle vinduer er nyere, men der er anvendt gamle sten. Det eneste bevarede romanske vindue er det tilmurede vindue i korets østgavl.
-
Korets østvindue. Overliggeren er sammensat af to sten. Vinduesoverliggerens kant og vinduets kant mod nord har en tovstav.
-
I korets sydvindue er anvendt en romansk vinduesoverligger med små falsede rundbuer. De minder om døbefontene i Øster Assels og Sejerslev.
-
Efter omsætning af muren er der næsten ingen spor tilbage af syddøren, mens norddøren stadig er i brug gennem våbenhuset.
-
I Flade Bakker findes en kilde, der kaldes Margrethe Kilde. Det tages som udtryk for, at kirken har været indviet til S. Margrethe. Efter reformationen hørte den under staten (kronen), men kirketienden blev solgt i 1699 til Karen Burchart, amtmand Jørgen Burcharts myndling «med de Vilkaar, at hun ej nyder Jus patronatus og vocandi; men dersom hun dem igen til andre sælger og afstaar, da Jus patronatus og vocandi at følge Tienderne, saafremt de Købende efter Loven dertil kan være berettiget.« - Fra da af var kirken privatejet, indtil den blev selvejende 1. juli 1916.
-
Kirkeklokken hænger i en klokkestabel på vestgavlen. Klokken er fra 1486 og har øverst en inskription: »Alpha et o(mega) deus et homo o rex glo(ri)e XP(ist)e veni cu(m) pa(ce) anno d(omi)ni mcdlxxxvi«. På dansk: »Alfa og omega, gud og menneske, o, ærens konge Kristus kom med fred i det herrens år 1486.«