Alterbordet er muligvis sengotisk, idet der blev opført en mur mellem kor og apsis, der blev indrettet til sakristi, ved opførelsen af hvælvene. Ved en gulvreparation i 1963 fandt man fundamenterne til det romanske alterbord.
Altertavlen er fra slutningen af 1500-tallet, mens alterbilledet, Jesus i Getsemane Have, er fra 1700-tallet. Altertavlen er restaureret af Einar V. Jensen i 1932.
Panelerne på alterbordets forside er fra 1700-tallet.
De balusterformede alterstager er fra 1600-tallet.
Tæppet foran alterbordet er udført af Liv Stange i 2013. Det vævet af uld på hørtrend. Farverne er valgt efter kirkens eksisterende farver.
Se også kalkmalerierne i koret.
Jesu bøn i Getsemane Have
I topfeltet Guds navn med hebraiske bogstaver
Fodstykke, Lk. 22,41-42
Panel foran alterbord