Skib og kor er romanske, mens tårn og våbenhus er fra o. 1500.
Korets nordvindue er rekonstrueret med en gammel overligger og en gammel sålbænk. Sydvinduet er helt nyrekonstrueret ved hjælp af gamle dele. I 1873 var der stadig bevaret to romanske vinduer.
Tårnet er opført o. 1500. Der er anvendt udflyttede kvadersten og derover munkesten. På østgavlen er der fem højblændinger, mens vestgavlen er glat.
Våbenhuset er cirka samtidigt med tårnet. Det er opført af munkesten. Over indgangsdøren er der en flad rundbue.
Den tilmurede norddør med søjleportal. Søjleskafterne er hugget ud i ét stykke. Kapitæler og dækplader er noget forvitret. Portalen minder meget om den tilsvarende søjleportal i Tødsø kirke. En svag rest af en søjleportal kan spores i soklen i Redsted kirke.
Syddøren bruges endnu, men på grund af udvidelse er portalen ikke bevaret.
Stenhuggerfelt i korets sydmur.
Kirken kom i privateje den 16. november 1722. Den blev selvejende 1. januar 1911.
Klokken er en ældre klokke, der er omstøbt af Gamst og Lunds Efterfølgere i 1860.