Epitafium over Jørgen Jensen Bergh, sognepræst i Vrå 1714-37, og hans hustru Gundel. Parret var oprindelig gravsat i tårnrummet, men ved udgravning af kælder i 1900 blev de begravet på kirkegården. Ved samme lejlighed blev epitafiet flyttet fra tårnrummet til sin nuværende plads på skibets sydvæg.
De to store figurer på hver side af tavlen symboliserer henholdsvis den gamle pagt og den nye pagt. Personen til venstre står med de to lovtavler med de ti bud, mens personen til højre bærer en alterkalk: Moses og Kristus.
Jørgen Berghs far var en velhavende købmand i Aalborg, der ejede flere ejendomme i Vendsyssel. Han skænkede i 1714 et dåbsfad til Em kirke, som bruges endnu.
Epitafiet hang tidligere på skibets sydvæg, men er ved restaureringen i 2011 flyttet til tårnrummet.