Det formentlig oprindelige alterbord, der var opbygget ved korets østvæg, blev nedbrudt i 1951 og erstattet af et fritstående alterbord af træ. Ved samme lejlighed blev marmoreringen på alterbordsforsiden afdækket.
Altertavlen bærer årstallet 1704 og er antagelig lavet af billedskæreren Johan Friederich Ehbisch.
Alterbilledet er malet i begyndelsen af 1700-tallet - formentlig af M.C. Thrane. Der er i hvert fald en påfaldende lighed med alterbilledet i Børglum Klosterkirke, der er malet i 1727. Bemærk, at det er spejlvendt i forhold til Børglum-billedet. Lignende alterbilleder findes desuden i
Alterstagerne er barokke og bærer givernes navne: »Jørgen HanSsen Tanck og Sophia Amalia TycKo«. Den syvarmede lysestage er skænket af købmand S. Mark 1914.
Altertavlens topstykke med bladornamentik og helligåndsdue.
Våbenskjold for godset Lindenborgs ejere, Christian Gyldenløve og hustru Dorthea Krag, der også ejede Nibe kirke. Under hans våbenskjold ses elefantordenen.
M.C. Thranes nadverbillede.
I en periode fra 1885 har alterbilldet været udskiftet med et billede af Anker Lund: »Vandringen til Emmaus«.
Fodstykket blev afdækket ved restaureringen i 1951. Det bærer et citat fra 1. Kor. 11,28.
Halmbistade og egern med agern - våbenskjold for godsinspektør Jørgen Hansen Tancke, Lindenborg.
Rose omgivet af tre fuglehoveder - våbenskjold for Sophia Amalia Tycko, godsinspektør på Lindenborg Jørgen Hansen Tanckes hustru.
Alterskranken er et smedejernsgitter. Her et enkelt felt.
Midt for på alterskranken er der to hjerter med initialer og årstal. Tallet 17 forneden er begyndelsen af årstallet. PLSS står for birkedommer og herredsskriver Peder Laursen Stub.
Tallet 27 forneden fortæller sammen med det andet hjerte om årstallet 1727, som også var det år, da Nibe fik købstadsrettigheder. Initialerne JCSHK står for fiskeren Jens Christensen Hurtigkarl.
