Kirken består af romansk skib, kor og apsis samt sengotisk tårn og våbenhus. Apsis har en række uregelmæssige bueslag. Koret har haft fire vinduer. De to vinduer i korets nordvæg findes endnu, mens kun lidt er bevaret i sydvinduet. I gesimsskiftet i koret er der indsat en tovstav. Den oprindelige norddør er bevaret som kirkens indgang. Syddøren kan spores inde i kirken som en niche.
Tårnet er fra o. 1500. Dets nederste del er opført udflytted kvadre, mens det øverste er af teglsten. Der er to glamhuller i hver retning. Gavlene har højblændinger og kamtakker. Kamtakkerne på nordsiden er de oprindelige, mens sydsidens er fornyet som følge af et lynnedslag.
Våbenhuset menes at være samtidig med tårnet. Kirken havde blytag indtil 1799.
Klokken, der er fra 1487, bærer indskriften: »Alpha et o, D(eus) (e)t ho(m)o anxiix anno D(omi)ni millesimo qvadringetesi(m)o octoagesi(m)o septi(m)o« (Alfa og Omega, Gud og menneske, anxiix(?), i Herrens år 1487).
Kirken har været indviet til Skt. Botulf. I middelalderen var den ejet af kongen. Kong Christian I overdrog i 1460 patronatsretten til Vestervig Kloster. Efter reformationen overgik den atter til kronen. I 1699 blev den tilskødet Otto Marsvin til Trudsholm ved Randers. Den overgik til privateje 2. april 1913.
Kirken har været fjerdingskirke. Herredsarkivet har været opbevaret i kirken. I 1631 hedder det: »I Aalborg stift om løverdagen ved Saltum kirke udi Hvetbo herred, som og på Hannæs ved Timmerby kirke holdes ting og undertiden i våbenhuset, hvor med bulder og blodige eder så rumores, at præsten kan ikke i rolighed skrifte.« - Fjerdingstinget blev nedlagt i 1687.
Buefrise, gesims, stenhuggerfelt.
Buefrise, apsis
Tovsnoning på gesims
Stenhuggerfelt. Der findes et lignende stenhuggerfelt i Øsløs kirke.