x
Historie
-
Skib og kor er romansk. Syddøren er tilmuret, men en niche med overligger ses inde i kirken. Norddøren anvendes endnu.
-
De oprindelige vinduer er udvidet, mens korets østvindue er tilmuret. Nogle vinduesmonolitter er bevaret.
-
Gennem 1600-tallet var kirken i voldsomt forfald. I en skrivelse fra 1670 til biskoppen over Aalborg stift anføres det bl.a., at træværket er råddent, og blytaget er så medtaget af ælde, at det regner ind i kirkens søndre side. Sognet var endvidere hårdt plaget af sandflugt. Tårnet blev revet ned i begyndelsen af 1600-tallet. Vestgavlen fik ved en ommuring kamtakker og i jernankre stod initialerne for Chr. Fr. Rantzau (Asdal) og årstallet 1776.
-
Det nuværende tårn er opført i 1960, mens våbenhuset er sengotisk. Det har tidligere været forsynet med kamtakker.
-
Klokken er støbt omkring år 1500 og er uden indskrift.