M. Mackeprang skriver i Danmarks middelalderlige døbefonte, s. 185f. om døbefonten i Sundby:
»I de tre tæt ved hinanden liggende Kirker: Sundby, Frøslev og Erslev er Fontene ganske ens opbyggede. Den lave Kumme med næsten lodrette Sider løber under en tovsnoet Vulst ud i en Spids, der sammen med en tilsvarende Forhøjelse af Foden danner et Skaft. (...) Utvivlsomt er (...) derimod Forbindelsen mellem den bedste af dem, Sundbyfonten, og et andet af Øens Granitarbejder, Alterbordet i Blidstrup. I Forhjørnerne på dettes Sokkel er nemlig hygget et Par foroven affladede, spidse Mandehoveder med langagtige Øjne og Haaret lagt i to store, hornagtig virkende Lokker, Enkeltheder der netop karakteriserer de fire Hoveder paa Sundbyfontens Fodplatte, hvor Haaret dog af dekorative Grunde er lagt henad Fodsiden. Kummen har 13 fladrundbuede Arkader adskilte ved plumpe, lavstammede Søjler med tydelige Kapitæler. I Felterne ses en Række tildels karrikerede maskelignende Hoveder samt flere ganske uforklarlige Ornamenter, af hvilke et enkelt synes at være et misforstaaet Kors, paa Skaftet under den tovsnoede Vulst tre Smaahoveder og et Par raa Knolde.«
