Korbuen har skråkantsokkel og profilerede kragsten. Åbningen i triumvæggen til prædikestolen er fra o. 1600 - dvs. samtidig med prædikestolen. - De to øverste (=østligste) bænke er fra begyndelsen af 1600-tallet, mens resten er nyere.
Skibet har bjælkeloft, mens der er krydshvælv i tårnrummet, der anvendes som våbenhus.
Over indgangsdøren til skibet i våbenhuset hænger en indskrift med følgende ordlyd: »Gaar ind ad Herrens Porte med tacksigelse, til hans forgaard med Tak.«