Det romanske alterbord er fjernet. I 1926 fandt man et stort brudstykke af monolitbordpladen med tom helgengrav og låg på gården Overgaard, der ligger i sognet. Bordpladen opbevares nu på Dueholm.
Altertavlen menes at være udført af Niels Snedker og minder om altertavlen i Bjergby, der bærer årstallet 1641. Hovedbilledets motiv, der minder om Bjergby, er det oprindelige, mens stafferingen er fra 1758 med senere fornyelser. Se også Sønder Dråby.
Himlen over altertavlen er fra 1666. Stafferingen er opmalet i 1905.
Alterstagerne er fra 1624. Foden bærer indskriften: »Hafver denne erlig Mand Lares Anderssøn forert dese tvende Lysstager tel Solberg Kierck.«