Just Schandorf
Her hviler den i Gud som for Herren vandre
Ja er vandret altid saa, at han sin vej forandret
Fra Verden hen til Gud, til Gud sin Sjæleven,
Hvorfor Gud flytede ham til ro i Himmelen.
Høj-ærværdige og højlærde
Her Just Schandorf
Hvori
Guds Forsyn gav det naturlige Liv udi Aaret 1705
Guds Forsyn udsaa til en retsindig Sjælesørger
Ugilt og Taars Menigheder
i Aaret 1733
Guds Raad ledede til det allerkærligste Ægteskab 1731
med den da velædle Jomfru, men nu dybtsørgende Enke
Madame Kirstine Marie Harlief
Guds godhed velsigende imidlertid med 3 Sønner og 3
Døtre, hvoraf de 3 Sønner og 1 Datter allered med deres kjære
Fader svæver for Lammets Trone
og endelig
Guds Visdom satte over noget større i Himmelen 1756
død i April i sit Embedes 20 Aar
sit Ægteskabs 23 Aar
sit levende 54¾ Aar
Da Himmelens Herre sendte dette Budskab. Og du Daniel gak til Enden, thi du skal hvile
og staa i din Del på Dagens Ende.
Dan. 12-13
Epitafiet, der er udført i træ, er ophængt i koret.
K.H. Porse Jacobsen Hammer
Naar det er Vingaardsherrens Tid,
Arbejderne at kalde
skal hver for sin anvendte Tid
sin Lod og Løn tilfalde.
Saaledes
hviler her efter 42 aars udstaaende Møje i Guds Vingaard
forsikred om Naadedommen ved en ærefuld Opstandelse.
K.H. Porse Jacobsen Hammer.
Efter HImlens Kald en indviet Præstemand
for Ugilt og Taars Menigheder.
Efter Himlens Raad en Præsteviet Ægtemand
Til 2de Hustruer.
Den 1ste Karen Jensd. fødte ham udi et 22 aars
Ægteskab 1 Søn, hvis levetid var kuns 3 uger.
Den 2den Maren Graversd., som til hans Almin-
delse har bekostet dette Monument, lod han i sin alders
80 aar, efter 16 aars Ægteskab udi Enkestanden
og i faderløses talen eneste Søn, som rejste
færdig fra Skolen til Academiet, blev direkte kaldet
af Gud til den store Englemenighed, hvor
han fandt sin sal. Fader og venter sin sørgende Moder.
Som også skal slenge sit Gravor
og Engle prydet kende.
sin Mand og Søn i Himmelens Chor
naar Gud bortkalder hende.
Hans Pedersen Kynde
Salomons Ordsprog 10 Cap. 7 vers.
Den retfærdiges ihukommelse bliver velsignet
men de ugudeliges Navne skal raadne.
Blandt de første regnes billigt
i live velædle nu hos Gud salige studiosen
Hans Pedersen Kynde.
Født i Aalborg den 10 December 1729
Død samme sted den 15 juni 1775,
og begravet hos sine Fædre i Budolfi Kirke,
men bør dog staa i et velfortjent Æresminde
i Ugilt og Taars Menigheder
for hvilken han som Student i Ugilt Præstegaard, over fem Aar af og til forkyndte Guds Ord.
Fordi han til Erindring om
at han elskede dem og var elsket af dem
haver foruden hans mange andre anselige Gaver
skænket
1000 Rdl. til Skoleholderens Løn forbedring
1000 - - fattige Skole-Børn.
1000 - - andre fattige i begge Sogne.
Alt efter derom Fundaters indhold.
Hvilken henseende denne Tavle efter hans sidste vilje
er besørget af hans indsatte Ekssekutor
Provst og Sognepræst i Ugilt
Her Hans Bøje
Paadet at hans store kjærligheds Bevisninger
imod denne Menighed
Skulle være uforglemmelig for Efterslægten
Gud til Ære, andre til et godt Eksempel
Hr. Hans Bøie
Hist neden under
i det aabne Begravelse
bevares de jordiske Levninger
af
En from og retfærdig Mand
en trofast Herrens Tjener
hvis Navn kan nævnes med Ære
hvis ihukommelse skal blomstre hos os
Velsignet
salge Her Hans Bøie
Han kom til Verden ved en hæderlig Fødsel
paa Vrejlev Kloster den 2 Oktober 1733
han forlod Verden ved en salig død
i Aalborg den 4 Juni 1780
og forlod tillige den vigtige Post
han som en værdig Mand beklædte
som Sognepræst for Ugilt og Taars Menigheder
hvortil han blev kaldet den 26 April 1759
som Provst for Vennebjerg Herred
hvortil han blev beskikket 1776
som en kærlig Mand i sit Ægteskab
det han indgik den 25 Juli 1760
med sin nu efterlevende Enke Frue
Helene Charlotte Schandorph
som en omhyggelig og from Fader
for tvende håbefulde Døtre
som en retfærdig og paalidelig Menneskeven
der var yndet, æret og elsket
af alle der ret kendte ham.
Ingen kunne misunde ham de Fordele
der ved Forsunets bestyrelse faldt i hans Lod
thi han gjorde sig deraf mange Venner
og omgikkes alle i Redelighed.
Han blev i Aaret 1779 udnævnt Consistorial raad
men nød kun for en kortere tid Laanet
af al jordisk Lyksalighed
thi Gud kaldte ham herfra
til en evig og uforanderlig Lyksalighed
den de allene har at haabe til
der her lever og død vel.
Luc. XII V 37
Epitafiet er ophængt på skibets sydvæg.