Et sted på altertavlen findes årstallet 1598. Der har været udført flere ændringer i tidens løb. I sin oprindelige form har den mindet om den altertavle i Hørdum kirke, der nu er hengemt på loftet. Omkring 1640-50 er altertavlen blev ændret. Stor- og topvingerne er udskiftet med nye med naive relieffer ligesom Skyum kirke. Havfruerne minder om altertavlen i Bedsted kirke.
En maler fra Thisted fik i 1619 betaling for at staffere altertavlen. I 1709 stafferede Jens Thrane både altertavle og prædikestol. Se storgesimsen. Rimene stammer fra Thranes hånd:
»Saa stoed min Jesus, der hand var paa Korset hengd og nafled,
Hand alle mine Synder bar, og Salighed mig aflet.«
»Saa knæler for Guds Altar Fod, hvor Iesus os giæstbyder,
Sit sande Legeme og Blod til Pant hand os her yder.«
I 1940 blev altertavlen restaureret, hvorved nogle af de ældre lag blev fremdraget.
Trekantfelt: Guds Navn
Syndefaldet
Gudslam
Bebudelsen
Lukas
Johannes
Jesu dåb
Matthæus
Kristus på korset
Markus
Opstandelsen