Prædikestolen er samtidig med lydhimlen, som er fra 1577. På storfelterne er der fire motiver fra lidelseshistorien.
På opgangen til prædikestolen står der:
Menneskene er mere slemme og onde,
jo mere de imod dommedag mon stunde.
Den dette agter og for synden tager sig vare,
han her fra gladelig vandre uden fare.
Lydhimlen er fra 1577 og er rig på billeder. På undersiden er Kristus på korset i centrum omgivet af fire billedfelter: to af syndefaldet, Jesu fødsel og Jesu opstandelse. Derudover er der blevet plads til de fire evangelister.
Den er bekostet af Michel Nielsen Snoer.