Mosaikruderne i korets tre østvinduer er indsat samtidig med kirkens restaurering i 1960-61. De er skabt af kunstneren Palle Bruun, der også har lavet en mosaikrude til Sørig kirke. Den midterste i røde farver er tænkt som indramning af krucifixet over alteret, medens de to yderste ruder er holdt i blå nuancer, og her ses de græske bogstaver for IKTYS, som betyder fisk på græsk, og en stiliseret fisk. Fisken var de første kristnes tegn.
En indskrift på foden af alterstagerne fortæller, at de er skænket af unge piger i sognet.