Det fritstående alterbord er romansk og muret af kvadersten, men dækket af en træplade, der er betrukket med rødt plys. Der findes en (tom) helgengrav i bordet.
Alterbilledet, »Den fortabte Søn«, er malet af Troels Trier. Det erstattede den gamle altertavle i 1924. Rammen er samtidig med billedet.
Alterstagerne er fra o. 1600.
Den skabsformede præstestol, der står i korets nordvesthjørne, er skænket af »Madamme Maren Vognsdatter, sal. Hr. Graversis« i 1708. Den svarer til præstestolen i Vester Assels.
Glasmaleriet sidder i korets nordvindue og forestiller englen ved Mariæ Bebudelse.
Troels Trier: Den fortabte Søn
Præstestol
Mariæ Bebudelse