Romansk døbefont på ny fod. I 1890 blev det øverste af kummen hugget af, og derved forsvandt en tovstav. Fonten blev lavet til den første romanske kirke i Nykøbing, men da man fik lavet trædøbefonten i 1856, blev den gamle font solgt og har bl.a. været brugt som drikketrug. Først senere er den kommet tilbage til Nykøbing kirke.
Fadet er fra 1856 og udfærdiget af C. Drewsen efter tegning af I.H. Nebelong.
Fadet er oprindelig lavet til trædøbefonten, der nu står i tværskibet. Den er udført af I.H. Nebelong i gotisk stil.