Ved en restaurering i 1968 fik kirken sine nuværende farver. Træværket var tidligere egetræsmalet. Bænkene, der er med låger, er fra 1800-tallet.
Indtil 1919 havde kirken et harmonium. Det blev erstattet af et orgel, som fik en ny afløser i 1978. Orglet er placeret i tårnrummet, der er forbundet med skibet gennem en spidsbuet åbning.
Lyseholder på bænkegavl.
Lysekrone over dåbefonten er skænket af Karen Kirstine Andersen i 1937. Det er den yngste af kirkens lysekroner.