Kristoffer bærer Kristus på sin skulder gennem flodens vand. Kalkmaleri på skibets norvæg fra o. 1350.
Skt. Kristoffer, der ville tjene verdens mægtigste mand, prøvede mange forskellige ting. På et tidspunkt kom han i kongens tjeneste som soldat. Kongen måtte da være den mægtigste! Men han lagde mærke til, at soldaterne altid gik i en bue uden om et kors, der stod langs vejen. Da han spurgte dem, hvad det skulle betyde, fortalte de ham om Kristus. "Ham vil jeg tjene," sagde Kristoffer. Han kom så i lære hos en munk, men det der med at sidde fordybet i læsning og bøn var ikke noget for ham. Kristoffer var en praktisk mand. Så sagde munken til ham, at han skulle hjælpe folk over floden, for ved at hjælpe sit medmenneske ville han også tjene Kristus.
En dag stod der et barn på den anden side af floden, som ville hjælpes over. "Det er da ingen sag," tænkte Kristoffer og vadede over for at hente ham. Men han var lige ved at segne under vægten. Og da han kiggede på sin støttestav, havde den fået friske grønne blade.
»Hvem er du?« spurgte han, da de endelig var kommet over. »Jeg er Kristus,« svarede barnet, »og du har båret både mig og hele verden på dine skuldre.«
Således fik han navnet Kristoffer - eller på latin: Christoforus, den, der bærer Kristus.
At det virkelig er Kristus, han bærer, ser man tydeligt på billedet, idet han har en korsglorie. Man ser også, at den lille Kristus sidder med jordkuglen i skødet. Indramningen daterer billedet til o. 1350 - altså væsentlig tidligere end de tildækkede kalkmalerier i koret.
Motivet var særdeles populært i middelalderen. Placeringen på væggen lige overfor indgangen er typisk, for folketroen ville vide, at havde man set Kristoffers billede, så undgik man at dø den dag uden syndsforladelse.
Kristi hoved udfylder det midterste af de fem felter i buen, der indrammer billedet. Dermed er Kristus anbragt på det vigtigste sted i billedet.
I Højerup ødekirke på Stevns findes et lignende Kristoffer-billede, der har en forbløffende lighed med billedet i Skt. Hans. Bortset fra, at det er i en dårlig forfatning, har det ikke samme høje kunstneriske niveau. Selvom de to billeder ligner hinanden, er det nemlig ikke sikkert, at de er malet af den samme maler. Der kan snarere være tale om, at man har anvendt samme forlæg.
Nordvæggen har haft en frise af kalkmalerier samtidig med Kristoffer-billedet. En akvarel af J. Kornerup 1875 viser, hvordan det har set ud. Af motiver genkendes korsfæstelsen, korsnedtagelsen og opstandelsen.
Litteratur
Artikel af Ulla Haastrup i: Danske Kalkmalerier. Tidlig gotik 1275-1375. Nationalmuseet 1989, s. 27