Altertavlen er et nederlandsk sengotisk arbejde. Den er skænket af de to sidste biskopper i Børglum, Niels Stygge Rosenkrantz, og Stygge Krumpen.
Jomfru Maria står i centrum. Fløjtavlerne skildrer Jesu fødsel: Hyrdernes tilbedelse og Kongernes tilbedelse. Også her står Maria i centrum som Guds moder. Motivet på predellaen (fodstykket) er Jomfru Marias dødsleje. Motiverne på predellaens sidefløje er evangelisterne.
Kvindefiguren øverst er fra 1690'erne.
Hovedbillede
Altertavlens hovedmotiv er Jomfru Maria som himmeldronning. At det ikke er en situation fra hendes liv, men et kosmisk motiv ses deraf, at hun står på månen. Seks engle svæver omkring hende - tre på hver side. Bag hende ses et guddommeligt lys stråle omkring hende. Det er fremstillet som solens stråler. Motivet kaldes også »Maria i solgissel«. Jvf. Åb. 12,1: »...en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på sit hoved.« Jesus er solen. Månen låner sit lys fra solen. På hovedet bærer hun en krone. Det er altså ikke selve kroningen, der ses her, men den kronede Maria i sin himmelske ophøjede værdighed. På højre arm bærer hun Jesusbarnet. Det »kosmiske« i motivet understreges af, at det heller ikke er et fødselsbillede, fordi Jesus bærer jordkloden i sin hånd. Maria træder på en drage, der skal symbolisere Djævelen. Det er dog svært at skimte på billedet herover.
Rammen udenom billedet udgøres af Jesu stamtræ - et såkaldt Jessetræ. Det er en henvisning til kong Davids far, der hed Isaj. Om ham hedder det i Es. 11,1: »Men der skyder en kvist fra Isaj stub, et skud gror frem fra hans rod.« David ses med harpen øverst til venstre.
Jessetræ, der er omtrent samtidige med dette billede, findes som kalkmaleri i bl.a. Saltum og Gjøl kirker.
Sidefløje
Over den knælende konge ved Kongernes tilbedelse ses Niels Stygge Rosenkrantz' våbenskjold. Ansigtet er så levende gengivet, at man kan formode, at det er et portræt af den resignerede biskop. Tilsvarende på Hyrdernes tilbedelse ses Stygge Krumpens våbenskjold over den knælende hyrde. Også han er malet så livagtigt, at det er nærliggende at antage, at der er tale om et portræt.
Borgmester Christen Rhuus bekostede en tiltrængt restaurering af altertavlens træværk i 1695, mens stafferingen blev bekostet af »højedle og velborne Holger Packs og Fru Elisabet Belle til Sæbygaard« i 1697. Deres våbenskjolde og et citat fra Hebræerbrevet: »Glem ikke godgørenhed og gavmildhed; det er den slags ofre, Gud finder behag i.« Hebr. 13,16 ses på alterbordets forside.
Fløjene blev imidlertid udskiftet med nye, men med samme motiv som de gamle. De blev dog bevaret. I 1829 blev de afhændet til »Commissionen for Oldsagerne« og opbevaret på museum. De kom tilbage til kirken efter en stor restaurering af altertavlen i 1888 og sidder nu på deres gamle plads.
Kilde: Sissel F. Plathe: Altertavlen i karmeliterklosteret i Sæby, Vendsyssel Årbog 1991, s. 73-92.
Se også den store registrant www.altertavler.dk
Predella: Jomfru Marias dødsleje
Legenden fortæller (Jacobus de Voragine: Legenda Aurea), at englen Gabriel bebudede Marias død. Han har en dødens palme i hånden og fortæller, at den er plukket i paradiset, og at den skal bæres foran hendes kiste. »For din sjæl skal om tre dage skilles fra dit legeme.« Maria takker og beder om at få opfyldt sit sidste ønske, som er at tage afsked med sine kære sønner og brødre, apostlene.
Apostlene samles da omkring hende. Alt er roligt, for døden er ikke en fjende, men porten til det evige liv. Jocobus fortæller, at Jesus står bag Maria med hendes sjæl i hænderne. Det ses ikke på billedet. Her er apostlene alle optaget af hendes afsjælede legeme. Jacobus fortæller endvidere, at Jesus siger, idet han spiller på Salomons højsang: »Kom min udvalgte og jeg skal sætte dig på min trone, for jeg har inderligt længtes efter din skønhed.« Og Maria svarer: »Herre, mit hjerte er rede.«
Kilde Jacob Jervell (red.): Jomfru Maria. Fra jødepike til himmeldronning. Oslo 1996.
