x
Prædikestol
-
Prædikestolen bærer årstallet 1600. Den er udført af den samme snedker, som har lavet prædikestolen i Nykøbing. Den er af karnaptype, og arkaderne i storfelterne er af Aalborg-type med kassetteudsmykning i bueslaget. I buehjørnerne er der rosetter, englehoveder, treblade og frugtklaser. Hjørnesøjlernes prydbælter er også af Aalborg-type. Kapitælerne er korintiske. På postamentfremspringene er der løvemasker og englehoveder på hjørnenedhængene. Prædikestolen er restaureret i 1932, og den oprindelige staffering er genfremstillet. Malerierne i storfelterne er de oprindelige. Skriftstederne i postamentsmalfelterne svarer til malerierne.
-
-
-
-
-
-
-