x
Historie
-
Skib og kor er romanske. Våbenhuset bærer årstallet 1890, men menes at være ældre. Et våbenhus af bindingsværk er omtalt 1803. Tårnet er opført i 1936 af arkitekt Anders Krogfelt, Fjerritslev. Kirken har formentlig aldrig haft tårn før.
-
Korets nordvindue er det eneste bevarede romanske vindue. Koret har sikkert haft et rundbuet vindue mod øst, idet spor efter et sådan blev observeret i 1873. Tre vinduesoverliggere er registreret forskellige steder: en er indmuret i soklen, mens to er løse. Alle øvrige vinduer er nyere.
-
I 1721 blev kirken privatiseret ved salg til Ole Abild, Gudum. Den blev selvejende i 1914.
-
Klokken er støbt i 1899 af L. Andersen, Århus. Det er en omstøbning af en klokke fra 1400-tallet, der var støbt af P.L.P.