af Lene Højholt, forfatter, præst og cand. mag. i kristendomskundskab, psykologi og kunsthistorie
Hver søndag prædikes der over bibeltekster i kirken, og til bryllupper og begravelser læses der bibeltekster, som også ofte inddrages i talen, der holdes. Mange mennesker kender de mest centrale fortællinger fra Ny Testamente og bærer dem med sig i erindringen, og selv om de fleste ikke beskæftiger sig med dem i det daglige, sker det ofte, når de kommer i nød i livet, at disse tekster træder frem fra hukommelsens dyb og giver sig til kende som medtolkere af det, som sker.
Som præst har jeg mange gange oplevet dette ske for mennesker i forbindelse med alvorlige livskriser. Undertiden har jeg selv nævnt en bibeltekst for et lidende menneske og oplevet, at den ramte selv har set sit liv spejlet i teksten – og fundet hjælp igennem det.
Et eksempel på dette kan være et menneske, som i krisens tid føler sig alene og bange i alt det, som er sket. Her kan ønsket om at bede rejse sig som en stærk længsel i sindet, men hvis vedkommende igennem det meste af sit liv ikke har bedt til Gud, kan det føles for grænseoverskridende – og ikke tilladt – at henvende sig nu. ”Da alt gik godt, havde jeg ikke brug for Gud, hvordan kan jeg så nu, hvor livet er brudt sammen, komme til ham”. Men det er tilladt, og den tekst, der måske siger det klarest, er lignelsen om den fortabte søn. Sønnen i fortællingen har fået udbetalt sin arv og har forladt sin far og er draget ud i verden. Her lever han livet og bruger hele formuen. Da der så bliver ”hungersnød i landet”, da manden bliver overmandet af tomheden i det liv, han har levet, så ”går han i sig selv”, som der står, og beslutter sig til at vende hjem til sin far igen. Det gør han, tynget af skyld, med dårlig samvittighed og gode undskyldninger parat; men da faderen ser ham, løber han ham i møde, omfavner ham, giver ham nye klæder og slagter fedekalven, så de kan feste! Faderen har længtes efter sønnen og ventet på ham, og han tager med kærlighed og glæde imod ham, da han vender hjem – uden at stille spørgsmål! Kun glæden fylder.
Et menneske, der i en påtrængende livssituation længes efter at bede eller blot længes efter Guds nærhed, kan finde stor trøst i denne tekst. Gud venter altid på os – det er aldrig for sent at ”gå i sig selv” og ”vende hjem”. Og Gud venter ingen undskyldninger eller forklaringer, han tager blot imod – og glæder sig!
Et andet eksempel på at finde konkret vejledning og trøst igennem en bibeltekst er et menneske, hvis ægtefælle eller nære familiemedlem er blevet så syg, at det ikke mere er muligt at passe vedkommende hjemme. Det er en vanskelig situation, det er svært at give op og sende vedkommende på plejehjem. ”Svigter jeg så ikke?” ”Bør jeg ikke have kræfter til at holde ud?”, kan den pårørende tænke. Her kan fortællingen om den barmhjertige samaritaner komme til hjælp. En mand ligger såret i en grøft, og flere rider forbi uden at tage sig af ham. Men en samaritaner standser og hjælper, så godt han kan. Han forbinder den sårede og tager ham med til et herberg, hvor han betaler for, at den syge bliver plejet og passet. Samaritaneren gør, hvad han kan, men da det er gjort, afleverer han den syge på et herberg, så de kan tage sig af ham der, hvor der er kræfter og overskud til det. Han passer ikke den syge ikke selv – han overlader til andre at gøre det, som han ikke selv magter.
Den, som har passet et sygt familiemedlem er ikke ”redet forbi”, men har gjort sit – og ofte gjort mere end det næsten var overkommeligt. Derefter - når det blev umuligt at stå alene med ansvaret selv – blev der draget omsorg for, at andre tog over. Og selv om man ikke mere passer den syge selv, er vedkommende jo ikke uden for ens omsorg og kærlighed. Som samaritaneren kommer man tilbage – på besøg - og ser efter, at alt går godt.
Jo flere bibeltekster, vi mennesker kender, jo flere muligheder er der for, at en fortælling træder hjælpende frem i vores bevidsthed i situationer, hvor vi har brug for det. Bibelteksterne kan på den måde blive en indre ressource, som kan hjælpe med at finde vej igennem livet. Fortællingerne er ofte meget enkle, personerne har sjældent navne, og der nævnes stort set aldrig følelser eller konkrete årsager til, at tingene er, som de er. Det betyder, at fortællingerne på en måde er ”tomme” for konkrete menneskelige omstændigheder og derfor kan handle om os alle. De kan spejle sider af ethvert menneskes liv, og de kan give en retning videre.
En anden lille tekst, som kan tale til de fleste, er fortællingen om Jesus, der er kommet til byen Kapernaum. Her samles der så mange mennesker omkring ham, at det er umuligt at komme tæt på ham. Fire mænd kommer bærende med en lam, som de vil have Jesus til at helbrede, og da de ikke kan komme i nærheden af ham, kravler de op på taget, laver et hul i taget og sænker den lamme ned til Jesus, - og han helbreder ham.
Denne fortælling handler om alle, der kender til at føle sig lammet! Det kan være af en konflikt - i familien, på arbejdet eller blandt venner - eller af manglende mod til at træffe valg eller til at udtrykke sin inderste mening eller følelse. Der er så forskellige måder at være lammet på. Men samtidig med at noget i et menneske er lammet, er der andre sider, som er stærke, har overblik eller mod, og som kan hjælpe det lamme til handling – eller måske til at nærme sig Jesus – eller et andet menneske - for at bede om hjælp. Bibelteksten minder os om, hvor vigtigt det er, at de stærke sider i os bærer det lamme frem og hjælper os til at stå ved os selv – i stedet for at skjule det, vi skammer os over, for det er vejen til ”helbredelse”, til at finde liv igen.
Bibelteksterne rumme en kilde af livsvisdom, og der er meget hjælp og vejledning at hente i dem. En måde at fordybe sig i dem på og bringe dem tæt på det personlige liv er igennem bibelmeditation, og det afholder vi med mellemrum i Grenaa kirkes Sognegård. Her er alle velkomne til at deltage.
www.lenehojholt.dk