Åndelig oprustning på årets Stiftspræstemøde

Af Marie Hoehl Tolstrup

Folkekirken har om nogen forudsætningerne for at tale om ånd – ikke mindst i en tid, hvor begrebet er ved at blive overtaget af andre stemmer i samfundsdebatten.

Derfor brugte godt 180 af stiftets præster to juni-dage i Rebild med det formål selv at blive oprustet i åndsbegrebet. Det blev foldet ud, undersøgt og perspektiveret gennem teologiske oplæg og gode samtaler på årets Stiftspræstemøde under overskriften Åndens lyse tid. 

Ånden og den lutherske tradition

Else Marie Wiberg Pedersen, lektor emerita og ph.d. i teologi, Institut for Kultur og Samfund Arts, Aarhus Universitet, åbnede de faglige oplæg.

Med en grundig Luther-læsning i ryggen dykkede hun ned i, hvad der siges om Helligåndens virke, når man ikke læser mod Luther, men med Luther.

Se hele programmet for året stiftspræstemøde her

Ånden i globalt perspektiv

Jonas Adelin Jørgensen, ph.d. i teologi, ekstern lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet, og akademisk medarbejder ved Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, satte derefter Helligånden ind i et bredt, økumenisk perspektiv med fokus på blandt andet de pentekostale bevægelsers globale vækst til ortodoks teologi og spørgsmål om åndens rolle i skabelsesteologien.

Ånd som politisk begreb

Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet under Grundtvigsk Forum og formand for Foreningen Åndsfrihed, tog fat på et andet vigtigt spørgsmål: Hvad sker der, når politikere begynder at bruge ordet ånd? Og hvordan står den politiske brug af ordet ånd i forhold til kirke og kristendom? 

Oplægget belyste, hvordan åndelig oprustning ikke er et nyt fænomen. Det samfund, vi i Danmark lever i og holder af, er født ud af en åndelig oprustning.

Ånd er at forstå sig i en sammenhæng – også med det, der kommer før den nutid, vi eksisterer i, argumenterede Ingrid Ank. Når vi i dag taler om ’åndelig oprustning’, står vi allerede på skuldrene af en åndelig oprustningstradition – fra Grundtvig, der satte massivt præg på dansk åndsliv, til Hal Kochs demokratiforståelse.

Biskoppen: Det sidste ord er aldrig sagt

Årets Stiftspræstemøde blev afsluttet med biskop Thomas Reinholdt Rasmussens teologiske time.

Biskoppen berørte Dåbskommissionens arbejde, status på rekruttering og ansøgerantallet til stiftes præsteembeder og stiftets igangværende strukturprojekt, der blandt andet har fokus på de demografiske forskydninger i stiftet.

-  Det handler om at bruge kræfterne klogt og kunne træffe gode beslutninger, der gør en velfungerende folkekirke også om 10 og 20 år. At gøre præsteembederne mindre fragmenterede, mere velfunderede og understøtte et godt arbejdsmiljø.

Biskoppen vendte også tilbage til Stiftspræstemødets omdrejningspunkt: Folkekirken og folkekirkens præster har om nogen forudsætningerne for at tale om ånd.

-   Den ånd, der handler, er den, der går ind i vores erfaringer. Hvis kristendom ikke gør det, så bliver kristen tro tom snak, og så kan vi lige så godt finde nogle andre til at gøre det.

Med budskabet om at det sidste ord aldrig er sagt, sluttede biskoppen med at tale Stiftspræstemødets mange fagligt tunge teologiske oplæg ind i præstens opgave.

 - Håbet er vigtig, kærlighed er vigtigt og troen er vigtigt. Men indimellem skal det bare være elementært. Mødet en til en. Det gode præstearbejde er der, hvor man slider sine såler op, ringer på og drikker en kop kaffe. Og trøster. Trøst først - håbet kommer ikke uden.

 - Vi skal arbejde på i vores fælles præstearbejde hele tiden at bringe trøst. Opgaven er den vedvarende trøst af hinanden i evangeliets lys. For det sidste ord er aldrig sagt.       

Næste Stiftspræstemøde finder sted i juni 2027.