Påsken er en rig historie. Det er en beretning, der kredser om det største i vores liv: kærligheden, døden og livet, men også kredser om det nære i vores liv: tab, sorg, måltid, fællesskab, fornyelsen.
Påskens beretning bevæger sig hele tiden ind og ud af det nære og det større perspektiv, og det er sikkert derfor, at den er så gribende hvert år. Den taler til os.
Rundt omkring i stiftets kirker og sogne er påsken blevet forberedt med gudstjenester, musikandagter, koncerter, fællesmåltider og også på kirkegården, er vi klar til påske og forår. Grandækningen er væk. Spirene ses i jorden. Det er altid en stor glæde at deltage i stiftets gudstjenester påsken igennem.
Stadig kan der påskelørdag ses stor aktivitet på kirkegården. Man lægger blomster på gravene og gør dem klar til påskemorgen. Det er en meget smuk skik, som på mange måder er lidt overset, men som hvert år kan ses på landets kirkegårde.
Påsken er fornyelsen. Det finder vi i det små med påskeægget, der vel symboliserer det nye, der skal komme. Det nye er endnu i skjul, men ægget peger på, at der er nyt på vej, og i det store med påskeevangeliets beretning om kvinderne ved den tomme grav. Her stod de med deres sorg og fik at vide, at dette slet ikke var afslutningen, men begyndelsen. Det nye kan ske også for os.
Tak til alle menighedsråd, præster og ansatte for at holde påske. For at fortælle i ord og gerning, at vi tror på at verden, og vi med den, kan fornyes.
Jeg ønsker alle i Aalborg stift en glædelig påske!
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen