Årets konfirmander siger ja til tradition og fællesskab

Fællesskab og traditioner

Det høje antal konfirmationer skal ses i lyset af, at folkekirken trods en overordnet tilbagegang generelt har stor opbakning som institution i Nord- og Nordvestjylland. Det kan spores i alt fra folkekirkens medlemstal til dåb, vielser og begravelser.

Den samme interesse for folkekirken mærker biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, når han bevæger sig rundt i landsdelen.

- Jeg oplever en meget stor positiv imødekommenhed overfor kirken. Folk oplever kirken som en stor naturlig medspiller, og det er glædeligt, siger han.

Med den brede opbakning til folkekirken er det derfor også naturligt for mange unge at vælge konfirmationen til, vurderer han. Men det betyder ikke, at det er et uoplyst valg, siger Karen Marie Sø Leth-Nielsen fra FUV.

- Det kan hurtigt lyde som om, at de unge ikke tænker sig om, men bare følger strømmen. Men sådan er det ikke. Selvom unge selv skal tage valget om konfirmation, så gør de det, fordi de gerne vil være en del af et større fællesskab. Det viser vores undersøgelser. Her kommer traditionen, kammeraterne og familien ind som de tre topscorere. Det viser, at konfirmanderne ikke kun vil skabe deres egen fortælling, men gerne vil knytte sig til de traditioner, som deres forældre, familie og kammerater er del af, siger Karen Marie Sø Leth-Nielsen med henvisning til undersøgelsen "Folket og folkekirken 2025", hvor tidligere konfirmander har svaret på, hvorfor de valgte at blive konfirmeret.  

Thomas Reinholdt Rasmussen deler oplevelsen af, at tradition og fællesskab spiller en rolle i et aktivt valg hos konfirmanderne.

- Konfirmanderne overtager ikke traditionen blindt. De vil vide, hvad de siger ja til. De tilvælger traditionen og fællesskabet, siger biskoppen, der i sit tidligere virke som sognepræst har haft mange konfirmander til konfirmationsforberedelse og hørt dem fortælle om deres bevæggrunde for at tage del i den gamle tradition.

Relationer er en faktor

I Vodskov er der heller ingen tvivl om, at fællesskabet om traditionerne har en vigtig plads i beslutningen om at sige ja til Gud og fællesskabet i kirken. Her har Carl Sørensen oplevet konfirmationen som en naturlig beslutning.

- Næsten alle mine venner bliver konfirmeret. Det samme gælder min familie. Det har gjort det naturligt for mig også at vælge det. Samtidig vil jeg også gerne blive klogere på troen, så jeg var nok også blive konfirmeret, hvis mine venner ikke blev. Men det havde ikke været lige så fedt. Det betyder noget, at vi gør det i fællesskab, siger Carl Sørensen, der ligesom Selma Kidmose Frost blev konfirmeret i byens folkekirke 18. maj.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Carl Sørensen får opbakning fra Selma Kidmose Frost, der også synes, at de nære relationer spillede en stor rolle på hendes mærkedag.

- Vi har haft et virkelig godt fællesskab om konfirmationen i klassen, og det har været fedt. Samtidig er jeg er skilsmissebarn, og selvom min familie har det godt sammen på kryds og tværs, så kræver det en fest, før vi alle mødes. Det betyder meget for mig at kunne samle dem alle på min konfirmationsdag. Det er en dag, der fletter os tættere sammen som familie, siger hun.