Dåbskommission mødte stort engagement på national konference

Selvom dagens mange spørgsmål udsprang af forskellige tilgange og holdninger til en revision af ritualet, havde deltagerne én ting til fælles: en stor interesse for dåben og ritualets fremtid.

Engagementet glæder formand for dåbskommissionen og biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen.

Hent formand Thomas Reinholdt Rasmussens præsentation her

– Dåben er arvegods for os danskere, og vi har alle en erfaring med den. Det er et emne, som mange af os har en holdning til, og derfor er det vigtigt med en konference som den her for at holde samtalen åben om, hvad der skal ske med ritualet. Det gælder dem, der arbejder mere indgående med dåben i folkekirken, men også helt almindelige danskere, som følger med i debatten, siger han.

Som formand var han glad for at se og møde de fremmødte til den fysiske konference. En del fulgte konferencen online.

Deltagerne repræsenterede en bred skare med tilknytning til folkekirken – fra biskopper, provster og sognepræster til professorer, menighedsrådsmedlemmer og repræsentanter for forskellige kirkelige organisationer.

– Det er stort at kunne afholde den her dag. Det har jeg set frem til. Den markerer et vigtigt skridt i det arbejde, der ligger bag – og i det arbejde, der venter i svaret på, om vi skal have et nyt dåbsritual.

Fasthold – men forny

Thomas Reinholdt Rasmussen indledte dagen med at give et indblik i det arbejde, som dåbskommissionen har varetaget siden 2023, men som blev indledt i 2016. Det er således et langt forløb, der har ledt frem til denne dag.

I april 2025 offentliggjorde kommissionen sin midtvejsrapport, som indeholdt teologiske overvejelser og tre modeller for dåb.

Hent dåbskommissionens midtvejsrapport her

Særligt fokuserede Thomas Reinholdt Rasmussen på den folkelige høring, der blev sat i gang på baggrund af midtvejsrapporten, og hvor præster, menighedsråd og organisationer har bidraget med erfaringer og input til kommissionens videre arbejde med et eventuelt nyt dåbsritual.

I hvert stift har mindst tre kirker deltaget i testforløb, hvor de har afprøvet forskellige bud på nye dåbsritualer. 

Samtidig har hele befolkningen kunnet komme med deres vurderinger af midtvejsrapporten og holdninger til ritualet og en eventuel fornyelse af det. Det har knap 1.400 gjort.

Læs artiklen "Nye ord ved dåben sætter samtalen i gang" om test af forskellige variationer af dåbsritualet i folkekirken

– Det er godt at opleve den opbakning, der har været til at tage del i debatten og afprøvningen, siger Thomas Reinholdt Rasmussen og fremhæver, at det i forløbet omkring dåbsritualet er det liturgiske arbejde, der har givet den hidtil højeste svarandel.

I de mange tilbagemeldinger kan formanden spore meget forskellige holdninger til dåbsritualet – men også et indtryk af, at mange ønsker at fastholde det nuværende ritual, dog med plads til variationer og sproglige opdateringer.

Høringssvarene fik konferencegæsterne et detaljeret indblik i gennem et længere oplæg, hvor analyse- og udviklingskonsulent Karen Marie Sø Leth-Nissen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) fremlagde hovedkonklusioner fra arbejdet med både testforløb i kirkerne og de mange svar.

Hent Karen Marie Sø Leth-Nissens præsentation her

Hun har været tilknyttet kommissionen i den praktiske udførelse af både testforløb og høring.

– Vi er ydmyge over, hvor mange svar vi har fået. Der er ingen tvivl om, at det her er noget af folkekirkens hjerteblod, sagde Karen Marie Sø Leth-Nissen, da hun gik i gang med at fremlægge resultaterne.

For Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, blev det et spændende og vigtigt indblik i kommissionens arbejde.

– Jeg synes, det virker til, at kommissionen har lavet et godt stykke arbejde, som giver gode forudsætninger for at skabe et ritual, der repræsenterer folkekirken bredt, siger hun i en pause.

Hun bider mærke i, at man flere steder har praktiseret alternative måder at bruge folkekirkens dåbsritual på ved at fravælge dele af ritualet eller lave mindre tilpasninger.

– Når man oplever forskellige praksisser rundt i landet, er det også vigtigt, at vi får gjort status og får en fælles samtale om dåben, så vi kan forholde os til, hvordan vi vil gøre det herfra, siger hun.

Forskellige tilgange

De forskellige syn på en revision af dåbsritualet er ikke kun at spore i statistikker, men også blandt deltagerne til dåbskonferencen, der taler ud fra forskellige teologiske ståsteder.

Mens nogle er optaget af slet ikke at ændre ritualet eller af at bevare et ritual, som minder om det, vi har nu, er andre mere optaget af fornyelse – både i sproglige formuleringer og i indholdet af de bønner og tekstlæsninger, som indgår i ritualet.

– Mennesker er forskellige, og derfor synes jeg også, der skal være plads til forskellige måder at gribe dåben an på, siger Anders-Christian Lund Jacobsen, der er professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Andre fremmødte ville gerne holde sig tættere på det nuværende ritual. En af dem er menighedsrådsmedlem Inge-Lise Kühl. I hendes menighedsråd i Hørup Sogn på Als har de haft en drøftelse af dåben. Det har affødt et fælles syn på et nyt dåbsritual, hvor de ønsker en udgave af ritualet med få sproglige opdateringer.

– Dåben er virkelig et emne, der er kød og blod for mange, så det er vigtigt, at vi drøfter det i fællesskab og får alle overvejelser med, inden vi lander på et endeligt resultat. Vi skal også høre dem, der måske ikke har sagt så meget i debatten indtil nu, siger hun.

Med afslutningen af dåbskonferencen er det nu tid til, at dåbskommissionen igen tager fat på arbejdet og opsamler resultaterne af høringen. Den mødes igen 24. marts og fortsætter møderækken resten af året.

– Nu tager vi høringen og dagens mange spørgsmål med os. Det skal give os en pejling af, hvor vi skal bevæge os hen herfra. Det handler også om at få præsterne ombord i Ritualbogen igen, da svarene også viser, at kun 13 procent af præsterne følger Ritualbogen til punkt og prikke, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Et eventuelt nyt ritual fremlægges til godkendelse hos biskopperne og til autorisation hos kongen i 2027.

Se flere billeder fra konferencen: