På kirkegården i Emmersbæk råder naturen
De naturlige omgivelser med lyng og indlandsklitter er fundamentet på kirkegården i Emmersbæk. Her er det en bevidst strategi at lade naturen afgøre kirkegårdens udtryk.
95-årige Johannes Skov med kirkegårdsmedhjælper Jesper Mikkelsen på Emmersbæk Kirkegård. Johannes Skov er tidligere kommunegartner og ved etableringen af kirkegården i 1973 var han en af dem, der ønskede, at naturen i videst muligt omfang skulle bevares. Foto: Anika Thorø Weber
Af Anika Thorø Weber
- Jesper, kan jeg ikke få dig til at fælde det der fyrretræ en dag? Der står en eg tæt på. Den kan blive stående et par hundrede år, så den skal vi gerne have plads til.
En ældre herre iført mørkebrune Fjellräven-bukser peger med sin stok mod et magert egetræ i skovkanten. Hans forespørgsel til kirkegårdsmedhjælper Jesper Mikkelsen på Emmersbæk Kirkegård er sagt med tydelig respekt. Men stemmeføringen giver en fornemmelse af, at 95-årige Johannes Skov ved, hvad han taler om.
For et halvt århundrede siden var Johannes Skov en af dem, der slog et slag for, at Emmersbæk Kirkegård skulle være noget helt særligt. For selvom menighedsrådet ved etableringen af kirkegården i 1973 ville fjerne en del af træerne og anlægge plænegrave og en mere traditionel kirkegård, så ville blandt andre den daværende kommunegartner det anderledes.
Træerne skulle blive stående. Naturen skulle bevares i videst muligt omfang, mente de. Og sådan blev det.
Siden da har Emmersbæk Kirkegård været et særsyn med store skovarealer, indlandsklitter, en bæk, områder med helt uberørt natur og hyppige besøg fra kirkegårdens egernpar og frække rådyr. Kun et lille område med to rækker ligusterhække og tilhørende gravsteder vidner om, at man sine steder har en mere klassisk tilgang til kirkegården.
- Det er et af de vigtigste projekter, jeg har været med i. Det var vigtigt for mig at bibeholde naturen her og lade den styre, siger Johannes Skov, mens han ser ud over det bakkede landskab med gravsteder i skovbunden.
Selvom han ikke længere er kommunegartner, er han stadig meget engageret i kirkegården. Jesper Mikkelsen er enig med ham.
- Beslutningen om at lade naturen råde har været med til at skabe en helt unik kirkegård. Her på vores kirkegård er naturen fundamentet. Vi videreudvikler på det, der allerede er. Det er blevet en selvfølge i den måde, vi driver kirkegården på. Det handler om at arbejde med det, naturen allerede har skabt, siger kirkegårdsmedhjælperen, der har stået for det daglige arbejde på kirkegården siden 2016.
Emmersbæk Kirkegård bliver rigt benyttet af pårørende til afdøde, men også som udflugtsmål for skoleklasser og børnehaver. Foto: Anika Thorø Weber
Naturen sætter retningen
Det var ikke bare Johannes Skov, men også landinspektør Ernst Boe, entreprenør Ejnar Fjeldgaard og graveren Christian Nielsen, der i sin tid fik overbevist menighedsrådet om at bevare den natur, der allerede var på stedet.
Med Ernst Boe i spidsen gik de fire i gang med det arbejde, som har formet kirkegården, som den ser ud i dag. Siden da har lokale aktivt tilvalgt at blive begravet og bisat i skovbunden, og mange lægger vejen forbi som et åndehul i hverdagen med plads til at mindes deres kære.
- Jeg oplever ofte, at kirkegården bliver et udflugtsmål for sørgende, men også for børnehaver eller skoleklasser, der bruger vores borde-bænkesæt. Og sådan synes jeg, det skal være. Her er der plads til, at alle kan være og mærke den særlige atmosfære, vi har her på kirkegården, siger Jesper Mikkelsen.
Her er der plads til, at alle kan være og mærke den særlige atmosfære, vi har her på kirkegården.
Naturen som bærende element var ikke Jesper Mikkelsens eget oplagte afsæt. Han begyndte sit arbejdsliv på Hirtshals Kirkegård, der har et mere traditionelt udtryk.
- Egentlig er jeg ret glad for kontrol og rene linjer, og det er der jo på en traditionel kirkegård, hvor strukturen er mere ensartet og klassisk. Men jeg elsker også naturen. Her er jo fantastisk. Nogle morgener begynder jeg dagen med at stoppe helt op, trække vejret og bare nyde at se på tågen, der stadig ligger hen over landskabet, siger Jesper Mikkelsen.
Med tiden har han fundet sin egen vej i at lade naturen råde og give den lidt supervision, så de vilde naturområder ikke får helt frit spil. Der gør han blandt andet ved at bygge insekthoteller som natur- og kunstinstallationer på kirkegården og sørge for, at muldvarperne holder sig udenfor kirkegårdsarealerne. Og så bliver grusstierne rundt om de traditionelle grave revet og holdt frie for ukrudt.
- Det er vigtigt, at vi har en kirkegård, som også virker respektfuld. Jeg bliver da lidt varm om hjertet, når nogen bemærker, at vores små arealer med grus er revet op til weekenden, men det vigtige er, at naturen er vores fundament. Vi tilpasser os naturen og sørger for, at det ser præsentabelt ud, siger Jesper Mikkelsen.
Positiv sidegevinst
Det er ikke kun glæden ved naturen, der får medarbejderne på kirkegården og menighedsrådet til at glæde sig over Emmersbæk Kirkegårds særlige udtryk. Det fortæller Lone Andersen, der er ledende graver på Emmersbæk Kirkegård og Hirtshals Kirkegård.
- Personligt elsker jeg naturen, og det er hyggeligt at være her på kirkegården, som er helt sin egen. Arbejdsmæssigt er mit fokus også på, at vi bruger vores tid og ressourcer bedst, når vi holder kirkegården på den her måde, siger Lone Andersen, der har arbejdet på kirkegårdene i 18 år.
Kirkegårdsleder Lone Andersen og Kirkegårdmedarbejder Jesper Mikkelsen. Foto: Anika Thorø Weber
Over årene har hun - sammen med menighedsrådene - arbejdet for at give naturen endnu mere frit råderum ved blandt andet at fjerne grusstier og erstatte dem med græs. Det betyder mindre vedligehold, og siden 2016 har det sparet mindst halvanden arbejdsdag om ugen.
Dengang var der to fuldtidsansatte på kirkegården, mens der i dag er en fuldtidsansat og ansat, som arbejder tre dage om ugen i foråret og op mod jul.
Selvom Emmersbæk Kirkegård har særligt gode betingelser for at lukke den omkringliggende natur ind, så mener hun, at mange andre kirkegårde kan gøre det samme. Det handler ikke altid om at anlægge nyt, men om at give den oprindelige natur mere plads.
Det kan være en beslutning, som alle vinder på – både mennesker og natur – mener Jesper Mikkelsen.
- Selvom naturen altid har haft en central plads her på kirkegården, så lader vi den rykke endnu tættere på. Det føles rigtigt at gøre. Det er med til at give stedet en uhøjtidelig atmosfære, som gør, at både vi og andre har lyst til at være her. Og det er præcis sådan et sted, vi gerne vil skabe: et roligt åndehul til at mindes og tage naturen ind. Hvem nyder ikke sådan et sted, spørger han.
Menighedsrådet: En bevidst strategi
Da Emmersbæk Kirkegård skulle etableres midt i en plantage i 1973, havde det daværende menighedsråd planer om at fjerne en del af træerne i plantagen for at anlægge en plænegravsteder og en mere traditionel afdeling. Men fire mænd var imod den beslutning - og de fik deres vilje.
Landinspektør Ernst Boe fik opgaven at stå i spidsen for omlæggelsen. I dag er der stor opbakning blandt lokale og menighedsråd til beslutningen om at lade naturen råde.
- Vores vision for kirkegården er, at vi bevarer en kirkegård, hvor naturen sætter dagsorden. Det giver os en helt unik kirkegård, hvor mange slår sig ned med en madpakke, mediterer, mindes deres kære eller blot nyder roen i naturen. Det er sådan et sted, vi gerne vil have. Et roligt sted, hvor vi samtidigt kan være med til at nedbryde døden som tabu, siger Dorrit Holm, der er formand for menighedsrådet for kirkerne i Hirtshals – Emmersbæk Kirke og Hirtshals Kirke.
Ifølge Dorrit Holm er økonomien ikke styrende for beslutningerne om at lade naturen få plads på Emmersbæk Kirkegård, men hun glæder sig over, at for eksempel omlægning af stierne sparer ressourcer og samtidig bringer naturen tættere på.
- I Emmersbæk er det naturen, der bestemmer og kirkegården, der tilpasser sig naturen. Ikke omvendt. Det kan lade sig gøre, og det synes jeg er en vigtig erfaring, som andre måske også kan lære, siger Dorrit Holm.
Hun oplever, at mange i sognet tilvælger begravelser i Emmersbæk, selvom de geografisk hører til Hirtshals Kirke. Mange forklarer det med, at de ønsker begravelse i de naturlige omgivelser.
Flere vælger også begravelse på Emmersbæk Kirkegård, selvom de bor udenfor sognet. Det kræver godkendelse af menighedsrådet.
Flere vælger urnebegravelser
I år 2000 blev 71,8 procent af de døde i Danmark kremeret. I 2024 var tallet 87,9 procent. Således er andelen, der vælger at blive kremeret, vokset fra godt 70 procent til næsten 90 procent på landsplan de seneste 25 år. Langt størstedelen af dem bliver bisat i urne – få spredes over åbne arealer.
På Emmersbæk Kirkegård er tendensen det samme, hvor flere og flere bliver urnebegravet på enten plænen eller i det store skovområde. Udviklingen ser således ud:
1980: 4 kister, ingen urner
1990: 11 kister, én urne
2000: 12 kister, syv urner
2010: fem kister, 12 urner
2020: fire kister, 29 urner
I 2024 blev der ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter, FUV, foretaget 45.301 kirkelige begravelser eller bisættelser i folkekirken. Det svarer til 80,0 procent af alle, der blev begravet i Danmark. Hvor stor en del af, der er urnegravet, vides ikke.
Befolkningsundersøgelsen fra FUV i 2020 viste dog, at 56 procent af de adspurgte ønskede at blive kremeret (urnebegravelse), mens 17 procent foretrak kistebegravelse. Resten havde ikke taget stilling.
Kilde: Danske Krematoriers Landsforening og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV)
Folkekirkens grønne omstilling
Aalborg Stift er med i Folkekirkens Grønne Omstilling – et ambitiøst, landsdækkende projekt, der skal bringe hele folkekirken i en grønnere retning gennem strategiske indsatser.
I fællesskab har biskopperne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet formuleret fem overordnede målsætninger, som danner grundlaget for folkekirkens bidrag til den grønne omstilling:
- Klima- og miljøeffekterne af folkekirkens jorder, inklusiv kirkegårde, skal forbedres
- CO2-udledningen fra energiforbruget i folkekirkens bygninger skal reduceres
- Klima- og miljøeffekterne af folkekirkens affald skal forbedres
- Klima- og miljøeffekterne ved indkøb og transport i folkekirken skal forbedres
- Folkekirkens arbejde med den grønne omstilling skal inspirere det omgivende samfund