Strukturprojektet i Aalborg Stift er i fuld gang, og vi er nu trådt ind i en fase, hvor erfaringer, data og lokale perspektiver skal samles til et overordnet billede af, hvor vi står – og hvor vi bevæger os hen. I dette nyhedsbrev får du et indblik i status på arbejdet og de kommende aktiviteter i projektet.
Af projektleder Mette Olesen
Aalborg Stiftsråd igangsatte den 1. februar 2025 et to-årigt strukturprojekt. Baggrunden for beslutningen var ændringer i demografien i Aalborg stift, der igennem længere tid har medført en mærkbar tilflytning fra land til by.
Således bor mere end halvdelen af Aalborg stifts indbyggere i 2024 i Aalborg by og opland.
Formålet med projektet er at skabe gode forudsætninger for bæredygtige embeder, sogne, menigheder og provstier, så evangeliet også i fremtiden forkyndes overalt i stiftet, for de ressourcer, der er til rådighed.
Igennem projektet kortlægges den nuværende og fremtidige demografiske og økonomiske situation i stiftet. Menighedsråd, præster og provstier inddrages i projektet ift. indsamling af erfaringer og drøftelser af fremtidige handlemuligheder. Læs mere om baggrund, formål og projektorganisering her
Sådan har vi grebet arbejdet an
Det første halve år er blevet brugt på at skabe et fundament for projektet. Dels ved at tilrettelægge en procesplan for hvordan projektets interessenter inddrages i projektets forskellige faser og dels ved at etablere et vidensgrundlag, der giver indsigt i de faktorer, der forventes at ville påvirke folkekirken i samtid og fremtid på tværs af stiftet.
De demografiske forskydninger vi oplever i Aalborg stift har haft og vil fortsat få betydning for Folkekirken. Derfor er demografiske data indsamlet igennem Danmarks statistik og kommunale befolkningsprognoser, for at give et indblik i hvordan udviklingen har set ud de sidste 10 år, og hvordan udviklingen forventes at se ud de kommende 10 år.
Kommunerne i Aalborg stift foretager i deres kommuneplanlægning også strukturelle valg, der vil påvirke Folkekirken. Dette er bl.a. set i forhold til er skolestrukturer, ældreområdet, bystrukturer mv. Disse data er også indsamlet og kortlagt på tværs af provstierne, da disse har betydning for den kommunale planlægning af offentlige services. Den Folkekirkelige struktur og den kommunale struktur kan således ses i sammenhæng.
På både kommunalt og statsligt niveau er der også igangværende planlægning og lovforslag der både direkte og indirekte vil påvirke rammerne for Folkekirken. Fra By- Land og Kirkeministeriet er to store lovforslag i høring. Det ene er lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Det andet handler om finansiering af folkekirkens fællesopgaver (lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi). Begge lovforslag vil skabe nye vilkår for Folkekirken.
Herudover kommer anden statslig lovgivning og kommunale initiativer, der også mere indirekte vil påvirke folkekirken; landdistriktsudspil, aftaler om grøn trepart, planer for klimasikring og tilpasning, planlægning for mere vedvarende energi, strategier for fremtidens kollektive trafik mv. Disse perspektiver er også taget med for at givet et fuldt billede af den samtid og fremtid Folkekirken skal agere i.
Erfaringer og vidensgrundlag fra igangværende og tidligere projekter bringes ligeledes i spil. Blandt andet udgiver FUV: Folkekirkens Videns og Uddannelsescenter løbende publikationer, der giver indsigt i udviklingen i Folkekirken.
En Folkekirke i bevægelse
Den kortlægning der er gennemført i projektets første fase viser, at de demografiske forskydninger i stiftet er tydelige. Vi ser en markant urbanisering, hvor flere flytter mod byområder, mens landområderne tyndes ud. Det er ikke kun i de største danske byer hvor der ses en fremgang i befolkningen. Også internt i kommunerne, ses det, at befolkningen typisk flytter mod de større byer med omkring 2000-3000 indbyggere, byer hvor der også er et vist udbud af servicefaciliteter, som fx skole og indkøbsmuligheder. Samtidig stiger andelen af ældre borgere, og antallet af erhvervsaktive falder. En tendens der er særligt tydelig i Region Nordjylland. Denne udvikling er ikke ny, men den bliver mere tydelig i fremtiden – og mere udfordrende for den Folkekirkelige struktur også i et fremtidigt perspektiv.
Et hovedspørgsmål i projektet er derfor: Hvordan kan vi sikre en nærværende folkekirke – også i en fremtid, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig?
En bred dialog og inddragelse er en central del af projektet
Igennem projektet ønsker vi at projektets interessenter får indsigt i de vilkår Folkekirken skal agere i både nu og i fremtiden. På baggrund af kortlægning og data ønsker vi med projektet også at understøtte en åben og konstruktiv samtale om nutidens og fremtidens Folkekirke på tværs af stiftet, hvor lokale forskelligheder ses som en styrke, og hvor lokale erfaringer og ideer kan bringes i spil. Det er centralt at alle aktører engageres i at tage medansvar for at finde gode handlemuligheder på de forandringer vi ser. Dialogen er allerede i gang, i den første del af projektet har der været møder med alle provsterne i stiftet, der har været afholdt styregruppemøder, Stiftsrådet er løbende inddraget og orienteret, der har været gode dialoger med Menighedsrådsmedlemmer til åbent hus på Bispegården og nyligst har der har været dialog om projektet ved Stiftspræstestævnet i juni måned.
Det videre forløb – efterår med endnu mere fokus på inddragelse
Alle de gode dialoger der allerede har været har medvirket til at bringe erfaringer og lokale perspektiver i spil, sammen med de data der er gennemgået. Dialogen stopper naturligvis ikke her. Igennem projektet ønsker vi at fortsætte den gode dialog og næste skridt er at invitere Menighedsrådsmedlemmer ind til fire infomøder med Biskoppen. Møderne vil være geografisk fordelt i stiftet. Formålet med disse møder er dels at give indsigt i det vidensgrundlag der er skabt i projektets første fase, men også at starte en dialog om hvordan alle aktører og niveauer i stiftet sammen kan agere proaktivt i de vilkår der tegner sig for folkekirken i fremtiden. Vi håber at så mange som muligt vil deltage i disse møder, og ser frem til den gode dialog.