Dåbskommissionen indbyder til samtale

Kronik bragt i Jyllands-Posten 2. april 2025

Af Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop og formand for dåbskommissionen

I runde tal døbes 40.000 mennesker i folkekirken i Danmark om året.

Tallet varierer lidt fra år til år, men hvis vi et øjeblik fastholder det, og samtidig regner med, at hver dåbskandidat i gennemsnit har 50 familiemedlemmer og venner med til handlingen i kirken, så deltager 2 millioner i dåbsritualet hvert år, for ikke at tale om de andre kirkegængere, som også er til stede under dåben.

Det er naturligvis et tænkt regnestykke, men pointen er, at vi taler om mange mennesker, der lytter til, erfarer og tager del i dåbsritualet.

Derved er folkekirkens dåbsritual nok et af Danmarks mest brugte ritualer. Derfor skal det også være slidstærkt, forståeligt og indholdsbestemt.

De seneste årtier har der i nogle sogne været forsøg med dåbsritualet, hvor nye bønner, andre bibellæsninger og såkaldte inddragende tiltag har fundet plads i ritualet. Inddragende tiltag kan være dåbslys, dåbstræer eller andet, som kan have pædagogisk virkning i forhold til dåbshandlingen.

Forsøgene har været mere eller mindre systematiserede og bevæget sig fra den enkelte sognepræsts sporadiske forsøg til mere helstøbte ritualforsøg i provstier og sogne.

En levende kirke arbejder med sine ritualer, altså den kristne gudstjeneste og dens ritualers forløb, og med det arbejde, der foregår rundt omkring, må man også sige, at der er liv i folkekirken.

Det er afgørende, at en kirke arbejder med sin liturgi, for det gør den til en kirke, der vil være til stede i sin samtid, men det er også afgørende, at arbejdet kvalificeres.

Derfor nedsatte biskopperne i 2016 en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle undersøge dåbens brug og situation i dagens Danmark. Arbejdet mundede i 2019 ud i en rapport, der viste, at der bliver arbejdet meget med dåben. Og når der gøres det, så kan det måske også tyde på, at ritualet ikke alle steder opfylder sin bestemmelse.

Det nuværende dåbsritual er udformet i 1912 af Københavns daværende biskop Peder Madsen. Madsen ønskede et festligt ritual, som også havde en stærk kirkelig tilknytning. Han var selv præget af en mild pietisme, der også fandt vej ind i ritualet. Selve dåbsritualet blev justeret senest i 1992 og fik kongelig autorisation samme år. Madsens ritual fra 1912 er egentligt revolutionerende i forhold til tidligere ritualer.

På baggrund af rapporten fra 2019 og forskellige undersøgelser i folkekirkens stifter og sogne, nedsatte kirkeministeren i foråret 2023 en dåbskommission, der blev forankret i Aalborg stift og fik undertegnede som formand. 

Kommissionen består af en række dygtige fagfolk inden for teologi, pædagogik og kirkemusik, og således også en række lægfolk, hvilket er nyt i et arbejde med dåbsritualet.

I dag fremlægger dåbskommissionen så sin midtvejsrapport. Den er i høring året ud, og enhver, som har lyst og interesse, er velkommen til at bidrage med kommentarer, viden og holdning til kommissionens arbejde. Rapporten kan findes på Folkekirkens IntraNet, hvor den er tilgængelig for alle.

Dåbskommissionen har arbejdet inden for et kommissorium, der fastholder ritualet på den evangelisk-lutherske bekendelse og således også på grundloven, men også med udblik til de mange traditioner, som også har præget vores ritual: pietistiske og grundtvigske traditioner, samt blik på den omgivende verden, hvor kirkerne i vores nabolande i de seneste år også har arbejdet med dåbens eksistentielle spørgsmål og dåbsritualets udformning. 

For man svæver som kirke ikke i det tomme rum. Dåben har en historie, der rækker tilbage til oldtiden, hvor det i det daværende romerske rige nok har været provokerende at læse en tekst som Markusevangeliets kapitel 10, hvor Jesus lader de små børn komme til sig. Et udsagn om de umælende børns værdi på lige fod med voksne har nok været voldsomt at høre i et hierarkisk rige som det romerske.

Vi har vel selv hørt ordene så ofte, at provokationen i dem er forsvundet, fordi de har været med til at forme vores samfund, men det er hele tiden dåbens hensigt: at stille os lige for Gud, som hans børn, og derved lige for hinanden som hinandens næste, hvor vi ikke gør hinanden til middel, men til mål. Kristendom handler som bekendt ikke om at finde sig selv, men om at finde hinanden.

Hvad indeholder midtvejsrapporten så? Den indeholder naturligvis teologiske svar på tidens dåbsspørgsmål. De svar opfordrer vi til gå i dialog med. Den indeholder også udkast til tre vejledninger: en vejledning til dåb uden for højmessen (her tænkes også på de meget populære lørdagsgudstjenester med dåb); vejledning vedr. brug af inddragende tiltag, altså forholdet mellem ritual og symbol, og en vejledning til faddertiltalen.

Endelig indeholder den kommissionens bud på tre modeller for dåb. Det er nødvendigvis ikke en af disse tre, der i givet fald opløftes til endeligt ritual. Det kan også være en kombination eller en helt fjerde mulighed tegnet af de linjer, der viser sig ved høringen. Kommissionen argumenterer for ét dåbsritual i folkekirken. De tre modeller er modeller af det ene ritual.

Modellerne følger i strukturen ritualet fra 1912, men er udvidet med både nye bønner og andre læsninger samt mulighed for det, der kaldes kort tilspørgsel, hvor dåbskandidaterne ikke spørges til den fulde trosbekendelse, som har lydt i kirken, men en kortere udgave af den.

Kommissionen har ikke fundet behov for at fremlægge et særskilt ritual for unge og voksne, men der er mulighed for at vælge andre tekster end de to nuværende.

Vi bør ikke problematisere spædbarnedåben, da spædbarnedåben er kristendommens kerne. Spædbarnedåben har sin kernefortælling i beretningen fra påskemorgen, hvor man kommer til graven uden tro på opstandelsen. Den får man givet påskemorgen. Det er på den måde ikke vores tro, der er forudsætning for dåben, men dåben og den tomme grav, der er forudsætning for troen.

Der kan ikke være forskel på børns og voksnes tro, for troen er en tillid, der ikke kan vejes og måles. Voksne kan naturligvis have et større refleksionsniveau, når det gælder troen, men troen som sådan er den samme. Det er en grundforudsætning i kristendommen. Det er væsentligt for kommissionen, at dåbsritualet taler og bærer håbets og frihedens evangelium ind i tiden. Det har vi alle brug for at høre.

Nu bredes kommissionens arbejde ud til en større kreds, hvor enhver altså er indbudt til at deltage i samtalen. Det håber vi, mange gør, for dermed at være med til at præge et af de mest anvendte ritualer i dagens Danmark.

Hvis der viser sig et behov for et nyt ritual, skal det bære kristendommens grundindsigter, samtidig med, at det er erfaringsnært, grundlæggende forståeligt, og i sin ordlyd, klang og forløb kan være med til at lade Guds tilsigelse af nåde og frihed lyde til mennesket også i dag.

Rundt om i folkekirkens sognegårde og konfirmandstuer vil der blive arrangeret aftener, hvor man diskuterer og samtaler om materialet. Her kan man også møde op og gøre sin holdning gældende. Alle de svar og indlæg, der indsendes i høringsperioden frem til december i år, vil blive læst og taget med i den videre proces.

Når høringsfasen, som indbefatter en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og en række interview i landets ti stifter, er til ende, samles kommentarer, indlæg, erfaringer m.m., og der afholdes en opsamlende konference 7. marts 2026.

Herefter samles kommissionen igen og med baggrund i den brede samtale med alle interesserede, vil den arbejde videre og muligvis komme frem til, at der skal fremlægges et nyt dåbsritual. Det skal i så fald fremlægges for Hans Majestæt Kongen til autorisation.