Vær med i samtalen om dåben

Kronik bragt i Kristeligt Dagblad 1. april 2025

Af Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop og formand for dåbskommissionen

I foråret 2023 nedsatte regeringen ved kirkeministeren en dåbskommission, som blev forankret i Aalborg Stift. Kommissionen fik både teologer, præster, universitetsfolk, kirkemusikere, sprogfolk, psykologer, lægfolk m.fl. som medlemmer.

Kommissionens opgave er at drøfte det nuværende dåbsritual, som har været autoriseret i folkekirken siden 1992, for at undersøge, om der er behov for justeringer af ritualet, måske endda behov for et helt nyt ritual. Medlemmerne har i den sammenhæng gennemtænkt en række teologiske, liturgiske og folkelige problemstillinger.

Arbejdets første fase er mundet ud i en midtvejsrapport, som indeholder svar på kommissoriets spørgsmål samt tre modeller for dåb. Materialet er tænkt som startskud for en bred hørings- og afprøvningsfase i folkekirken.

Dåben er et sakramente og ritualet er et af landets mest brugte; det er derfor naturligt, at alle med interesse for folkekirken inviteres med i samtalen om og afprøvningen af kommissionsarbejdets foreløbige resultater.

Hensigten er at udvide samtalekredsen ud over kommissionens medlemmer og inddrage alle interesserede i en samtale om dåben – alle reaktioner på arbejdet er velkomne.

For kommissionen er selvfølgelig klar over, at der rundt omkring sidder folk med indsigt og erfaring, som kan bidrage med refleksioner, ligesom vi håber, at så mange som muligt vil tage de tre modeller i brug for at hjælpe med at høste erfaringer.

Det er tredje gang siden 1912, at der er nedsat en dåbskommission.

Nedsættelsen af kommissionen i 2023 udsprang af en rapport, som en arbejdsgruppe under biskopperne udarbejdede i 2019 (Dåb og nadver), og som blandt andet sammenfattede, at der rundt om i sognene arbejdes med dåben. Nye dåbspraksisser, udgivelser af nye bønner og salmer med mere har gennem en årrække set dagens lys og indikerer, at dåbens betydning og ritual flere steder søges formidlet på nye måder.

Kommissionen har haft nogle bundne opgaver: En alternativ formulering af det indledende spørgsmål om hjemmedåb og et forslag til såkaldt kort tilspørgsel. 

Det vil sige, at menigheden først siger eller synger trosbekendelsen, hvorpå dåbskandidaten spørges i kortere form (”Tror du på…? ”). Hertil kommer tre udkast til vejledninger vedr. 1) dåb uden for højmessen, 2) brug af inddragende og symbolske tiltag samt 3) nye vejledninger til faddertiltale. Inddragende tiltag er fx dåbslys, dåbstræer eller lignende; vejledningen handler her om forholdet mellem ritual og symbolik.

Den har arbejdet ud fra en række forudsætninger, som er formuleret i kommissoriet, herunder at dåben er et sakramente og en frelseshandling; dåben er ifølge den evangelisk-lutherske bekendelse et genfødselssted: 

Kristus skal ikke findes i en begivenhed tilbage i historien, hvor man som på et kosteskaft skal ride ned til ham – han skal derimod findes lyslevende i den dåb, han selv har skænket. Her sker mødet mellem Gud og menneske, og her lyder tilsigelsen om at være et Guds barn. Dåben indeholder et ”nu”, som den troende kan leve på.

Spørgsmålet er, hvordan det skal og kan formuleres i dag? Høres ordene om at være Guds barn ekskluderende og derved mod evangeliets intention?

At være Guds barn er at være Kristus-formet, og som Kristus er solidarisk med os fortabte, er den genfødte solidarisk med dem udenfor. Dette syn på Guds barn findes for eksempel hos den lutherske teolog Wolfhart Pannenberg i hans ”Systematiske Teologi”.

Hvordan kan for eksempel det forkyndes og tilsiges i et dåbsritual i dag?

Kommissionen har været forpligtet på kirkens tradition, den lutherske, pietistiske og grundtvigske, der har føjet væsentlige forhold til dåbens udfoldelse og forståelse. Den har også været forpligtet på, at folkekirken er en del af Kristi kirke i verden, hvor der også arbejdes med dåb og dåbsritualer. Og samtidig med en bevidsthed om samtid, kultur og samfund, herunder sprog og erfaring

Kommissionen fremlægger nu tre modeller for dåbsliturgi, der er tænkt som samtaleoplæg – det vil sige, at høring og afprøvning af modellerne kommer til at fungere som pejlemærker for og replikker/indlæg i det videre arbejde med et eventuelt endeligt forslag til dåbsritual.

Vi lander formentligt ikke præcist på nogen af de foreslåede modeller, men vil lytte til de forhåbentlig mange tilkendegivelser fra folkekirkens parter. Kommissionen fastholder et dåbsritual i folkekirken. De tre modeller er modeller af det ene ritual.

De tre modeller holder sig alle inden for 1912-ritualets struktur. Kommissionen har forsøgt en ny struktur, blandt andet inspireret af de reformatoriske ritualer frem til 1912, men har ikke fundet de eksempler, der fremkom, tilstrækkeligt tungtvejende.

Alle tre modeller har mulighed for kort tilspørgsel, og kommissionen anbefaler, at det indledende spørgsmål om at være hjemmedøbt bortfalder. 

Spørgsmålet kommer ind i ritualet i 1685 som et led i dåbssamtalen i kirken. Nu har man dåbssamtaler i hjemmene, og derved er det naturligt, at spørgsmålet afklares her, herunder understregningen af, at dåben ikke er en kirkelig ejendom, men er skænket alle.

Modellerne adskiller sig fra hinanden, da de gradvist giver mulighed for flere kollekter, læsninger og andet. Man kan finde 1912-ritualet i modellerne, men man kan også finde andre formuleringer, der læner sig op ad det.

Kommissionen har vendt de to læsninger fra Matthæusevangeliet og Markusevangeliet om, så Markus 10 læses først. Derved bliver overgangsformuleringen til selve dåben mere sakramentalt betonet.

Der er mulighed for at læse andre tekster, idet Mark. 10 i to af modellerne kan suppleres med eller erstattes af en af fire nye læsninger fra henholdsvis Mark. 1. Rom. 6, 1. Kor. 12. eller 2. kor.5

Her vil jeg bemærke, at kommissionen ikke har fundet et særskilt ritual for voksne påkrævet eller betimeligt. Den mener ligeledes, at Mark 10 ikke bør problematiseres til kun at handle om små børn. Det handler om vores forhold til Gud. Dåben er altid forholdet mellem barn og fader uanset, hvor gammel dåbskandidaten er, og der er ikke forskel på spædbarnets tro og den voksnes tro. Den voksne kan naturligvis have en større refleksion over troen, men troen er den samme. Derfor er en kerne i kristendommen også spædbarnedåb.

Kommissionen præsenterer også to nye dåbsbekræftelser, der er variationer af den reformatoriske, som findes fra 1992-ritualet, og som har været i brug siden 1556. Desuden er fredslysningen i alle tre ritualer placeret efter dåbsbekræftelsen.

Midtvejsrapporten og de tre modeller kan læses på Folkekirkens IntraNet, der er åbent for alle. Jeg håber, at mange vil deltage i debat, samtale og afprøvning. I forbindelse med hørings- og afprøvningsfasen vil vi gennemføre en spørgeskemaundersøgelse kombineret med interview i folkekirkens sogne.

Her kan præster, menigheder, dåbsforældre m.fl. tilkendegive, hvad de mener om, og hvordan de oplever de tre modeller. Og det er ikke kun modellerne, der er til høring, det er også selve rapporten, der altså indeholder teologiske, liturgiske og folkelige overvejelser, som vi gerne vil høre alle interesseredes vurdering af.

Den officielle samtale slutter med udgangen af året, og så samles kommissionen igen. Samtalerunden afsluttes endeligt med en konference 7. marts 2026, hvorefter vi arbejder videre med resultatet.

Hvis det viser sig, at der er behov for at nyt ritual i en eller anden form, vil det blive præsenteret for Hans Majestæt Kongen i foråret 2027 med henblik på autorisation og ibrugtagning i folkekirkens sogne.

Jeg håber, at mange vil deltage i samtalen og på den måde bidrage til at kvalificere arbejdet.